VE-hotspot ved Holstebro efterlyser større elforbrug

Rejsende med toget fra Holstebro i retning mod Vemb længere mod vest kan på sin højre side se en solcellepark skyde op af lavbundsjorden over en strækning på flere kilometer. Pæl efter pæl er banket ned i Storåens flade ådal, hvor der indtil for nylig blev drevet landbrug med brug af gødning og sprøjtegifte.

De første solcellepaneler i Gedmose er monteret i det, der bliver en solcellepark på 180 MW spredt over ca. 200 hektar.

Solcelleparken er et af de stadig flere spektakulære projekter, som elnetselskabet NOE Net skal forholde sig til som en del af den grønne omstilling, hvor grøn strøm i rå mængder vil blive produceret i eller passere det nordvestjyske forsyningsområde: 550 MW eksisterende lokal kapacitet vil blive suppleret med minimum 250 MW sol, 180 MW kystnær vind og 800-1000 MW havvind.

Ifølge lovgivningen skal solcelleparker som den i Gedmose tilsluttes nærmeste 60 kV-station, og den drives af NOE Net/Vestjyske Net. Efter dialog og papirarbejde er det besluttet, at det mest hensigtsmæssige er, at solcelleparken – som den første i Danmark – bliver koblet direkte på Energinets 150 kV-net. I praksis drejer det sig om et kabel til 400/150/60 kV-transformerstationen Idomlund seks kilometer mod syd.

Engagementet for NOE Net er imidlertid ikke sluttet med det:

– Vi er mod betaling blevet bedt om at flytte et 10 kV-kabel ud af Gedmose, så det har vi gjort. Derudover er vi måleransvarlige, så når parken går i drift, skal vi sikre en korrekt afregning af produktionen. Derfor følger vi projektet tæt, fortæller driftstekniker Bo Koch fra NOE Net.

Skæv balance mellem produktion og forbrug

Den grønne omstilling med en omfattende elektrificering øger travlheden i de danske elnetselskaber – herunder NOE Net, der sammen med Vestjyske Net driver elnet (0,4, 10 og 60 kV) i et veritabelt hotspot i et forblæst og solrigt område omkring Holstebro og ud til Vesterhavet.

– Den lokale elproduktion dækker 2,5 gange kundernes forbrug. Indimellem leverer den grønne strøm 10-12 gange forbruget, så vi er afhængige af at kunne komme af med strømmen til forbrugere mod øst og syd, fortæller teknisk chef Per Strøm Kristensen fra NOE Net og konstaterer, at der er rigtig mange flere megawatt’er på vej både fra sol og vind.

Travlheden med at tilpasse nettet til nye anlæg betyder, at NOE Net hilser det velkommen, at Folketinget har vedtaget, at elnetselskaberne kan få et elektrificeringstillæg til sin indtægtsramme, hvis elforbruget stiger, og et grønt tillæg hvis der skal reinvesteres eksempelvis på en villavej, hvor beboerne køber en masse elbiler.

– Det er fint, siger Per Strøm Kristensen. 

Nye solceller møder gamle møller

Elproduktionen i Gedmose sætter med sine 180 MW en ny standard for solcelleparker. Solcelleparken opføres som en industriel operation af Better Energy på vegne af Hartland, der sælger strømmen videre på aftaler indgået med moderselskabet Bestseller samt Normal og Nemlig.com.

I randen af den nye park leverer 12 gamle og 6 nye vindmøller energi til 10 kV-nettet. Flere af møllerne bærer producentnavnet NEG Micon, der blev fusioneret ind i Vestas for 17 år siden, på et tidspunkt hvor elforbrugerne understøttede den teknologiske udvikling med ekstra betaling. Gedmose-parken opføres uden støtte fra elforbrugere og stat.

I stor skala vil også havmølleparken Vesterhav Nord på 180 MW (21 møller á 8,4 MW) om nogle år bidrage med el svarende til forbruget i 180.000 danske husstande. Vattenfall har vundet udbuddet om Vesterhav Nord med en afregningspris på 47,5 øre pr. kWh inkl. omkostninger til transformerstation til havs og kabel til land.

Frem til 8. november er der endvidere udbud på havmølleparken Thor, der bliver en gigant på 800-1000 MW. Den placeres minimum 20 kilometer ud fra nærmeste landkending, Thorsminde, og skal gå i drift inden 2027. Forventet investering: 15,5 mia. kr.

Knudepunktet Idomlund

Gedmose, Vesterhav Nord og Thor bliver koblet direkte på Energinets overordnede net på den store station Idomlund vest for Holstebro, men arbejdet med at sikre tilstrækkelig kapacitet på 150 kV og 400 kV-nettet har afsmittende virkninger bl.a. i form af aflastning af lokale net.

– Idomlund er blevet et knudepunkt om noget. Stationsarealet er tredoblet, mens jeg har haft min gang på stationen, siger Bo Koch, mens han under et besøg udpeger nogle af nyhederne:

Dét står en ny og tredje 150/60 kV transformer. Dér kommer kablet fra Gedmose, dér skal Vesterhav Nord levere sin produktion, dér er der sat plads af til enorme mængder energi fra Thor, og dér er syv nye møller etableret på motorvejen syd for Holstebro for nylig begyndt at føde el ind på nettet.

Test af samspil mellem VE og elnet

En del mindre anlæg er på vej mod nettilslutning på de lokale net. Udover de syv motorvejsmøller gælder det et solcelleprojekt på 35-40 MW, der skal etableres fifty-fifty af NOE Nets moderselskab, Jysk Energi, og lokale investorer. Solcelleparken kommer til at ligge tæt på DTU Wind Energys Test Center Høvsøre, der lige er blevet udvidet til test på ekstra store møller og potentielt kan byde ind med 50 MW vind.

– Naboskabet vil give DTU nye muligheder for at forske i samspil mellem vind og sol om at udnytte elnettet bedst mulig. Det er sjældent, at produktionen fra vind og sol topper samtidigt, så det er ikke sikkert, at nettet skal kunne håndtere 90 MW, påpeger Per Strøm Kristensen og oplyser, at der er dialog mellem partnerne.

– Der er lagt op til test i fuld skala – eventuelt i kombination med et Power-to-X-anlæg. Pladsen er reserveret, siger han.

Større forbrug i støbeskeen

Elnet dimensioneres til den maksimale belastning, så håbet er, at den øgede produktion ledsages af et større forbrug eksempelvis til Power-to-X, varmepumper, store elkedler og elbiler. Der er masser af plads i nettet til mere forbrug - og noget er begyndt at dryppe ind: Der bliver sat hjemmeladere til elbiler op, men NOE Net kender ikke omfanget.

Spørgsmålet er også, hvordan fordelingen bliver mellem 11 kW hjemmeladning og lynladestationer på måske ti gange 350 kW pr. styk rundt om i landskabet.

Lidt lettere er det at planlægge net i forhold til større forbrugere. Lemvig Fjernvarme har besluttet at investere i en stor elkedel, og også andre varmeværker går med overvejelser om at elektrificere en større del af varmeproduktionen. Derudover ser det ud til, at virksomheder som bl.a. Cheminova på Harboøre Tange og fiskemelsfabrikken TAF i Thyborøn også tænker i elektricitet med tocifrede MW-løsninger.

– Det er meget positivt set fra vores synspunkt. Hvis vi kan bruge mere elektricitet, der hvor det bliver produceret, slipper vi for at transportere alt for meget over lange afstande, siger Per Strøm Kristensen.

Han glæder sig over, at der nu findes danmarkskort over ledig kapacitet i elnettet til ny produktion, men for udviklingen lokalt er det også vigtigt at fremhæve, hvor der er god plads til nyt forbrug.

– Nettet er optimeret til produktion, og det har vi jo meget af, så nettet er virkelig godt gearet til ekstra forbrug for eksempel til Power-to-X-anlæg, siger Per Strøm Kristensen.

Solcelleparken i Gedmose vil ifølge Better Energy blive etableret til gavn for biodiversiteten i ådalen. Ifølge planerne begynder solcellerne at levere strøm til elnettet senere i år.