Verdenshave er klodens nye kraftværk

De udgør kun 0,3 procent af verdens elektricitet i dag. Men alle tegn i sol og måne fortæller, at havvindmøller bliver det næste grønne energihit, og at nye store mølleparker snart vil poppe op over hele verden.

Sådan lyder det fra International Energy Agency (IEA), der for første gang har sat havvind under lup i en særrapport i sit signaturværk World Energy Outlook.  

Havvind er halve kraftværker

Takket være stabil og stærk blæst på vandet er havvindmølleparker ifølge IEA en slags mellemting mellem traditionelle kraftværker, der kan skrue op og ned for elproduktionen med kort varsel, og landvind og sol, hvor mængden svinger meget fra dag til dag eller endda fra time til time.

Derfor, og fordi omkostningerne fortsætter ned, forventer IEA, at havvindmøllekapaciteten frem mod 2040 bliver 15-doblet fra de nuværende 23 gigawatt (GW).

– Vi ser et enormt potentiale for havvind, der i et CO2-neutralt Europa vil være den største kilde til elektricitet, og branchen fortjener et stort internationalt klap på skulderen, sagde Dr. Fatih Birol, IEA’s executive director, under lanceringen af rapporten på Frederiksberg – en gestus som tak for Danmarks store indsats for at hjælpe teknologien frem i de unge år.

Danmarks havmølleeventyr startede i 1991 med Vindeby-parken, der forlængst er pillet ned igen, ud for Lolland. Og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), understreger, at ambitionerne stadig er store.

– Havvind er et af de vigtigste våben i verdens kamp mod klimaforandringer, og vi, der har det privilegium at have mulighederne i vores baghave, har også forpligtelsen, sagde Dan Jørgensen, der sammen med regeringens tre støttepartier har forpligtet sig på at afsøge muligheden for at bygge den første energiø med minimum 10 GW havvind.

Priser er konservativt sat

IEA har skåret en god luns af sine officielle prisestimater, der bruges flittigt af myndigheder og andre i branchen, men ligger stadig højt ifølge både de, der fremstiller de stadigt større møller som MHI Vestas og Siemens Gamesa samt Ørsted og Vattenfall, der er blandt de største projektudviklere.

IEA’s bud er en global gennemsnitspris på havvind på under 45-60 dollar pr. megawatt-time (MWh) i 2040 mod 100-140 dollar/MWh i 2018, men prognosen dækker over store regionale forskelle og er følsom over for hvilken rentesats, man lægger ind i beregningen.

– Jeg mener, at både de nuværende priser og potentialet for at sænke dem fremadrettet undervurderes, sagde Morten Pilgaard Rasmussen, Global Head of Technology i Siemens Gamesa, der dog stadig mener, at rapporten er en værdifuld blåstempling af branchen.

Til sammenligning er Bloomberg New Energy Finances (BNEF) øjeblikkelige referencepris for andet halvår 2019 78 dollar/MWh efter et dyk på 32 procent i løbet af det seneste år. Samtidig bemærker analysehuset, at en ny britisk auktion har resulteret i projekter til priser under 50 dollar/MWh. 

– Nybyggede havvind-projekter i Europa benytter nu vindmøller med en kapacitet på op til 10 MW, hvilket sparer både kapital- og driftsomkostninger, skriver BNEF.

Grøn brint og havvind er godt match

Martin Neubert, CEO, for Ørsteds offshoreaktiviteter kalder også IEA’s rapport for en milepæl, som vi kan se tilbage på om føje år.

– Det tog os mere end 20 år at nå 20 GW, og nu skal vi bygge 20 GW om året, siger han. Derfor er det et absolut ’must’ at få konkurrenceudsat transmissionsforbindelserne i bestræbelserne på at gøre havvind endnu billigere.

Fatih Birol understreger også, at grønt fremstillet brint, der kan bruges i industrien og i tankene på lastbiler fly og skibe, lige nu har utrolig meget momentum både i forretningsverden og politisk.

– Der er et kæmpe potentiale og fokus på grøn brint, og det rummer også fantastiske muligheder for havvind, sagde Fatih Birol.