Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

UDSYN

Vind- og solcelleparker på gyngende grund

Flydende kraftværker vinder frem både for vind- og solenergi, men drivkraften bag teknologierne er vidt forskellig. Måske mødes de i fremtiden i kombinerede parker på åbent hav.

De første mindre havmølleparker med flydende vindmøller er i drift i Skotland og Portugal, og i Østen kan man se flydende solcelleparker i kraftværksstørrelse i en række lande.

I Danmark kan det indtil videre bedre betale sig at rejse vindmøller på land eller på bundforankrede fundamenter på havet, hvor vanddybden er til at håndtere.

– Flydende vindmøller vil være relevant på havdybder på over 60 meter, vurderer Henrik Stiesdal fra Stiesdal Offshore Technologies, der er engageret i et pilotprojekt, hvor flydende havvindmøllefundamenter kan blive serieproduceret.

Med en fortid som central teknologiudvikler i Vestas, Bonus og Siemens Wind Power er Henrik Stiesdal mildest talt ikke en ’hvem som helst’. Mange øjne kigger nysgerrigt efter, hvad han har i støbeskeen.

Lidt forsinket på grund af corona er Stiesdal sammen med Shell, tyske RWE og japanske TEPCO ved at være klar til at sejle en flydende vindmølle fra Grenaa til den norske vestkyst. Fundamentet er produceret af Welcon i Give, og det er toppet af en 3,6 MW-mølle fra Siemens.

– Det primære formål med Tetra-Spar-konceptet er at vise, at vi kan producere fundamenter på en fabrik, så de kan gå i serieproduktion og dermed komme ned i pris. Det er indtil nu lykkedes så langt, at vi har fået samlet fundamentet på kajen, fastslår Henrik Stiesdal.

Hensyn til hvaler

Ideen er at samle fundamenter i en havn, skubbe dem forsigtigt ud i vandet og montere møller oven på ved kajkanten. Derefter kan møllerne sejles ud til en havmøllepark, hvor de ’bindes’ fast til havbunden med wirer og forbindes til land via et søkabel.

– De næste skridt bliver at opgradere løsningen med møller på 10, 15 eller flere megawatt, siger Henrik Stiesdal.

Og så kan det gå stærkt?

– Ja, så kan det gå rigtig stærkt, fastslår vindmølleeksperten, der peger på ’dybt’ vand som en af flere nøgler for flydende havvind. En anden er hvaler.

– Vi ser allerede nu i USA, at miljømyndighederne er meget opmærksomme på støj fra nedhamring af pæle ved offshore-vind. Støjen kan forstyrre hvaler, så ved nogle projekter skal der sendes fly i luften for at holde øje med hvaler 30-50 kilometer borte. Her kan flydende vindmøller være et alternativ, siger Henrik Stiesdal.

Hywind Scotland slår rekorder

Hywind Scotland, der er verdens første flydende havvindpark, har opnået en kapacitetsfaktor på 57,1 procent i de 12 måneder frem til marts 2021. Til sammenligning er gennemsnittet for en havvindpark i Storbritannien på ca. 40 procent. Kapacitetsfaktoren er forholdet mellem faktisk energiudbytte over en periode og det højest mulige udbytte.

Kilde: Equinor.com

Stærkt stigende elforbrug

Det Internationale Energiagentur (IEA) har beregnet, at havvind kan dække verdens eksisterende elforbrug halvanden gang. Forbruget vil formentlig stige ganske kraftigt på grund af befolkningsvækst, en stadig større global middelklasse, nye grønne Power-to-X-brændsler samt elektrificering.

– I Danmark kan vi dække hele det aktuelle elforbrug med 14.000 MW havvind, men hvis vi skal levere også til Power-to-X vil der blive behov for meget mere. Blot for at dække behovet for ét rederi, Mærsk, er der brug for 40.000 MW, påpeger Henrik Stiesdal.

Flydende sol i søer og på havet

Havvind får helt sikkert selskab af andre – herunder flydende solcelleparker. Head of innovation Knud Abildgaard Kragh fra European Energy er en af dem, der nøje følger udviklingen indenfor flydende sol, og han skelner mellem to forskellige former for vand.

I den første bølge af anlæg udnytter bl.a. Kina, Vietnam og Indonesien menneskeskabte reservoirer fx ved gamle miner. Her udnyttes altså billige, ’unyttige’ arealer i folkerige lande med glubende appetit på mere energi.

Landbaseret flydende sol har ikke det store potentiale i Danmark, men det kan være interessant med kystnære placeringer og ude på havet i kombination med offshoreparker.
Knud Abildgaard Kragh, Head of innovation, European Energy

Europa er også ved at rykke på flydende sol. Tyskland tager nedlagte mine-søer i brug, og Frankrig, Italien og Spanien har kig på vandkraftsøer og vandreservoirer til brug for kunstvanding. En bonus ved at lægge solceller på disse søer er, at fordampningen reduceres. I Holland er der aktuelt et udbud på knap 100 MW flydende solceller i Rotterdam Havn.

– Landbaseret flydende sol har ikke det store potentiale i Danmark, men det kan være interessant med kystnære placeringer og ude på havet i kombination med offshoreparker. Vind og sol producerer ofte el på forskellige tidspunkter, så de to teknologier kan spille godt sammen, så vi får en fin udnyttelse af den elektriske infrastruktur, siger Knud Abildgaard Kragh.

Flydende solenergi
Equinor vil fra i sommer teste en ny og lovende solcelleteknologi i havet ud for Trondheim. "Kan vi få det til at fungere her, kan vi gøre det hvor som helst", siger Hanne Wigum, teknologichef for vind og sol. Illustration: SAIPEM

Overset i dansk lovgivning

Potentialet er der, men dansk lovgivning forhindrer markedet i at udvikle innovative løsninger med flydende solcelleparker. Ifølge dansk lov er vedvarende energiproduktion på havet forbeholdt vind- og bølgeenergi, så de flydende solcelleparker kan ikke endnu bidrage med grøn energi og arbejdspladser.

På et spørgsmål fra SF’s klima- og energiordfører Signe Munk har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) dog i 2019 oplyst, at der vil blive kigget på flydende solceller i forbindelse med en havvindanalyse fra Energistyrelsen. Analysen er stadig undervejs.

– Vi ser gerne, at regeringen og Folketinget hurtigst muligt får ligestillet flydende solceller med vind- og bølgeenergi, siger Knud Abildgaard Kragh fra European Energy, der er i gang med nogle projekter med flydende solceller – dog ikke på havet, hvor anlæggene skal kunne modstå enorme bølger og saltvand.

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Energi.

Nyheder direkte i din indbakke?