Visionært vandkraftværk fylder 100 år

For 100 år siden, lørdag den 8. januar 1921, var der officiel indvielse af Tangeværket, der gennem alle de forgangne år har været – og fortsat er – Danmarks største vandkraftværk.

150 honoratiores med høje hatte var mødt op ved det nye elværk, men en af hovedpersonerne bag det visionære vandkraftprojekt kunne ikke deltage. Manden bag en 15 år gammel idé om at elektrificere Midt- og Østjylland med bidrag fra et vandkraftværk, civilingeniør Kristian Thomsen, var død - ikke af corona, men af den spanske syge, der i løbet af få år kostede op mod 18.000 danskere livet.

– Kristian Thomsen var visionær. I starten af 1900-tallet var det slet ikke normalt, at der var elektrisk lys i danske hjem, påpeger direktør Rasmus Lambert fra andelsselskabet Gudenaacentralen, der ejer og driver Tangeværket.

Tangeværket blev indviet med taler af trafikminister Marius Slebsager (V) og anlæggets bestyrelsesformand Ernst Drechsel, der var den sidste, kongeligt udpegede borgmester i Aarhus.

Netop Aarhus Byråds opbakning til projektet havde været afgørende for, at det blev realiseret. Det fremgår det af bogen ’An/S Gudenaacentralen 1918-2018. Omgivet af fjender - og venner’, som redaktør Bjarne Nilsson udgav for tre år siden i forbindelse med 100 års-jubilæet for stiftelsen af selskabet bag vandkraftværket.

I 1910’erne så byrådet i Aarhus vandkraftværket som et godt alternativ til at udbygge et kulfyret elværk. Randers Kommune ved Gudenåens udløb var en af modstanderne. Randrusianerne tvivlede med rette på budgettet og var fortalere for en udbygning med lokale jævnstrøms-elværker og ikke større vekselstrømscentraler som Tangeværket.

Og der kom lys!

Selve indvielsen af Tangeværket foregik ved, at der blev stødt i en fløjte som signal til at hæve sluseportene og udnytte et fald på ti meter fra den netop anlagte Tange Sø til udløb. Vandet fra Gudenåen strømmede ned mod tre gange to Francis-turbiner, der langsomt fik tre Trige-Titan generatorer til at rotere og producere elektricitet.

Maskinsalens lamper begyndte at lyse.

De fine gæster blev herefter sat på et særtog til Aarhus, hvor festen for den historiske begivenhed fortsatte på Hotel Royal. Elektriciteten var allerede kommet til Aarhus, men mange borgere måtte fortsat nøjes med stearinlys og andre primitive belysningsformer, om nogen.

25 procent af Jyllands elforbrug

Tangeværket har en kapacitet på 3,3 MW og er altså på størrelse med en moderne vindmølle på land. Anlægget på Gudenåen er ikke afhængig af vindens susen, så det producerer i døgndrift, og det har siden 1921 givet 11,5 mio. kWh CO2-fri elektricitet i gennemsnit om året. Det svarer til forbruget i 3.000 hjem.

– For 100 år siden dækkede Tangeværket 25 procent af Jyllands elforbrug. Det er helt vildt, hvor meget vi har rykket os på elektrificeringen siden da, påpeger Rasmus Lambert, der ser klare paralleller mellem dengang og nu.

– Ingeniør Thomsen og borgmester Drechsel var nogle af dem, der tænkte stort, men der var andre, der mente, at de var fuldstændig vanvittige. De satte spørgsmålstegn ved, hvad al den elektricitet dog skulle bruges til, og om økonomien i projektet hang sammen. I dag diskuterer vi ’vilde’ ideer som Power-2-X, energi-øer og ny infrastruktur bl.a. med brint, påpeger Rasmus Lambert.

Prisen for anlægsprojektet blev på 14,5 mio. kr., hvilket var over tre gange mere end budgetteret. I nutidige penge svarer beløbet til en lille halv milliard kroner. Det tilhørende elnet stod i ekstra to mio. kr.

Elektrificeringen fik et kærligt skub

Vandkraftværket blev forsinket og blev kom for sent til at hjælpe nationen over stærkt stigende kulpriser og den energiknaphed, 1. verdenskrig (1914-1918) trak med sig i kølvandet på død og øvrig elendighed. Netop forsyningssikkerhed, der har været en grundpille i dansk energipolitik lige siden, var et af argumenterne for at opføre vandkraftværket.

Trods forsinkelser fik elektrificeringen et kærligt skub, og Tangeværket endte med et blive en god forretning for de kommuner og elselskaber, der stod bag.

I 1921 blev der på landsplan solgt 145 mio. kWh til danske forbrugere, der i gennemsnit brugte 44 kWh/år. Nu er Danmarks samlede forbrug på ca. 35 mia. kWh og de fleste kunder bruger over 1.000 kWh om året.

I dag er alle dybt afhængige af, at der er elektricitet til de daglige gøremål, hvad enten det drejer sig om madlavning, arbejde, opvarmning, transport eller underholdning.

Højspænding til folket

Tangeværket var med til at trække elektrificeringen via en 60/10 kV-transformerstation og 60 kV-elledninger op til Skive og Salling i nord, Silkeborg mod vest, Skanderborg og Odder i syd og Aarhus og Djursland i øst.

Altså en del af fundamentet for det midt- og østjyske højspændingsnet, vi kender i dag.

Dengang som nu var nettilslutning, transformerstationer og ledninger afgørende for, at kunderne kan få strøm i deres stikkontakter.

500 barske mænd med skov og trillebør

For at kunne producere elektricitet fra det nye vandkraftværk blev der frem mod prøvedrift i december 1920 – med skovl og trillebør betjent af 500 barske mænd – bygget en 800 meter lang dæmning på tværs af Gudenåen. Hårdt manuelt arbejde var der også forbundet med at udgrave en 500 meter lang og seks meter dyb indløbskanal fra sø til elværk.

Efter ekspropriation af 49 ejendomme blev Tange Sø en realitet som en kunstig og løbende omdiskuteret kunstig sø. I årenes løb er der blevet bygget over 150 vandkraftanlæg ved Gudenåen, men de fleste af dem er forsvundet igen bl.a. for at gøre det lettere for laks og andre fiskearter at vandre op og ned ad Danmarks længste å.