Interview

"Vores vindmøller skal ikke bare være en stikkontakt til resten af Danmark"

Blot 264 dage varede sagsbehandlingsprocessen for verdens største vindmølle, der senere på året opstilles på Thyborøn Sydhavn. ”Det kan kun lade sig gøre, fordi vi ikke har modtaget klager,” siger Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig Kommune, der for nylig modtog KL’s klimapris for lokalt følgeskab og forankring.

Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig Kommune

Foto: Morten Sticker/Jysk Fynske Medier/ Scanpix

Green Power Denmark: For nylig modtog Lemvig Kommune Kommunernes Landsforenings (KL) klimapris. Hvorfor bliver I gang på gang hyldet for at være Danmarks grønneste kommune?

EF: Historisk har vi varet rigtig gode til at opstille vindmøller i Nordvestjylland. Vi bor et sted, hvor vinden fra Nordsøen giver nogle af de bedst producerende vindmøller i verden. Det er med andre ord økonomisk attraktivt at opstille vindmøller i Lemvig Kommune, men nar det er sagt, så har det også noget at gore med, at vi ønsker at være frontpionerer i den grønne omstilling. Vi har taget dialogen med borgerne, så de ikke føler sig kort over, og lavet helhedsplaner, der scanner lokalområderne for at finde frem til, hvor der er plads til vindmøller, og hvor der ikke er. Vi fører vores lokalplaner til dørs, så VE-opstillerne ved, hvad de kan regne med - og omvendt; hvad vi forventer af dem. Det til sammen har gjort, at Lemvig Kommune står stærkt, nar det gælder etableringen af lokale energifællesskaber og opsætning af grøn energi.

Green Power Denmark: Kan du komme med eksempler på, hvordan VE-projekter skaber værdi for lokalområdet i Lemvig Kommune?

EF: Det seneste eksempel er Thyborøn Sydhavns Møllelaug II, der opstiller en Vestas V236 vindmølle på Thyborøn Sydhavn baseret på 100 pct. lokalt medejerskab. Vi har Skovgaard Energy, der har fokus pa natur, biodiversitet og erhvervsudvikling med Klimapark Nees Hede og PtX-anlægget i Ramme og Høvsøre Solcelleanlæg, hvor Jysk Energi har tilbudt borgerne i Lemvig Kommune 50 pct. ejerskab. For Lemvig Kommune handler det om at tage dialogen med opstillerne og finde ud af, hvordan det enkelte projekt skaber værdi for borgerne og lokalområdet.

 Pat Han, teknisk direktør i Skovgaard Energy
POWER-TO-X

Hos Skovgaard Energy handler projektudviklingen ikke længere kun om opstilling af vindmøller. Siden 2021 har den nordvestjyske...

Green Power Denmark: Du nævner Thyborøn Sydhavns Møllelaug II, der senere på året opstiller verdens største vindmølle – en Vestas V276 på Thyborøn Sydhavn. Det sker efter en sagsbehandlingsproces på kun 264 dage. Hvordan kom projektet så hurtigt igennem, når vi andre steder oplever behandlingstider på op til 72 måneder?

EF: Det kunne kun lade sig gore, fordi vi ikke modtog nogle klager. Min erfaring er, at vindmøllerne bliver kønnere, hvis du er medejer. Den folkelige opbakning var også stor i 2018, da Nissum Bredning Vindmøllelaug sammen med Jysk Energi opstillede de fire folkeejede Siemens Gamesa-testmøller i Nissum Bredning og senere en ekstra vindmølle pa Thyborøn Sydhavn, hvor Vestas-møllen også kommer til at stå. Jeg husker en kollega i byrådet, der kaldte det for ”monstermøller” indtil den dag, hvor han selv købte anparter, og de pludselig var ”majestætiske”. Generelt har borgerne i Lemvig Kommune varet åbne for VE-projekter, nar de oplever, at de kommer lokalsamfundet til gavn. Faktisk er det de to statslige projekter Vesterhav Nord og Testcenter Høvsøre, der har varet mest ballade omkring i min tid som borgmester.

Thyborøn Sydhavns Møllelaug II
VE på land

Thyborøn Sydhavns Møllelaug II, der ejes af 2.800 andelshavere i Lemvig Kommune, rejser i disse måneder en 15 MW vindmølle fra Vestas i...


Green Power Denmark: Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune er gået sammen i et samarbejde under overskriften ’Klog Energi – Grøn omstilling på nordvestjysk.’ Hvorfor?

EF: Vi far allerede meget grøn strøm ind fra Nordsøen og er blandt de kommuner i Danmark, der producerer mest vedvarende energi. Samtidig lever vi et sted, hvor fiskeriet er hårdt ramt af faldende fiskekvoter pa grund af Brexit, hvor minkerhvervet er lukket ned, og hvor vores unge mennesker flytter til de store universitetsbyer. Vindmolleindustrien tog arbejdspladser og erhvervsudvikling med til Midtjylland, og vi tror, at Nordvestjylland kan blive base for det næste væksteventyr med Power-to-X. Vi har betingelserne, men det kræver, at staten investerer i en brintforbindelse til Tyskland, hvis det for alvor skal fa flyvehøjde. Et af de vigtigste knudepunkter bliver Idomlund i Holstebro Kommune, hvor strømmen fra Nordsøen fores ind pa land, og hvor virksomhed som Ørsted, Skovgaard Energi og CIP venter pa at satte spaden i jorden. Et brintror fra Thyborøn Havn til Idomlund og videre til Tyskland vil vare til stor gavn for bade Nordvestjylland og det danske samfund.

Erik Flyvholm (V) 2
Erik Flyvholm (V) bor i Harboøre. Han blev valgt til kommunalbestyrelsen i Thyborøn-Harboøre i 1998 for en lokalliste og blev borgmester fra 2002 til 2007, hvorefter han blev valgt til borgmester i den nye Lemvig Kommune, der blev dannet som følge af strukturreformen. Foto: Scanpix

Green Power Denmark: I foreslår en model udviklet efter norsk forbillede, hvor der indføres en belønning til kommuner, der leverer den grønne strøm. Hvad er baggrunden for det?

EF: Der er en politisk ambition om at firedoble grøn strøm mod 2030. Det betyder, at kapaciteten fra vindmøller skal fordobles og kapaciteten fra solcelleanlæg tidobles. Green Power Denmark har været ude med budskabet om, at det kræver mindre end 2 pct. af det samlede danske areal, men vi skal huske, at de få procent er koncentreret om få kommuner, der producerer størstedelen af den grønne strøm. Sammen med Struer og Holstebro kommune har vi fremlagt en model for politikerne på Christiansborg, der foreslår et beløb på VE-produktionen på 4 øre/kilowatt og et beløb på placeringen af nye VE-anlæg, som det er kendt fra dækningsafgiften på andre statslige ejendomme. Vi foreslår 1 mio. kr./MW, eller 50.000 kr./MW om året i tyve år.

Den største udfordring i den grønne omstilling er stadig folkelig modstand, og så det nytter ikke, hvis vores borgere oplever, at produktionen af den grønne energi blot er en stikkontakt for resten af Danmark
Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig Kommune


Green Power Denmark: Frygter du ikke, at sådan en model vil gøre det mindre attraktivt at opstille vedvarende energi i Nordvestjylland?

EF: Tværtimod mener jeg, at en større kompensation til kommunerne er en forudsætning for, at vi kan holde gang i den grønne omstilling. Det er godt, at der sættes penge af til lokale borgerforeninger og grønne stier, men vi står med en administration, der pa rekordtid skal løfte en massiv udbygning med vedvarende energi. Som borgmester risikerer jeg at stå i et scenarie, hvor vi skal til at finde X antal millioner andre steder i budgetterne, og det vil ikke vare godt for den lokale opbakning. Den største udfordring i den grønne omstilling er stadig folkelig modstand, så det nytter ikke, hvis vores borgere oplever, at produktionen fra vindmøllerne kun er en stikkontakt for resten af Danmark. En mærkbar belønning til kommunerne vil fremme processerne, sikre de nødvendige kræfter til planlægning og forbedre levevilkårene for de borgere, der skal leve med vindmøllerne i deres baghave.

Klog Energi - Grøn omstilling på Nordvestjysk 

Lemvig Kommune har med Holstebro Kommune og Struer Kommune etableret samarbejdet ’Klog Energi – Grøn omstilling på nordvestjysk.’ Sammen arbejder de for:

  • En brintledning til Idomlund i Holstebro Kommune senest i 2028.
  • Potentiale-undersøgelse af brintledning til Thyborøn Havn.
  • Lokal udvikling og Danmark i balance, så grøn vækst skaber udvikling til gavn for borgerne. Uddannelse af fremtidens Power-to-X-kompetencer skal ske tæt på produktionsanlæggene.
Kilde: Klog Energi – Grøn omstilling på nordvestjysk

Interviewet er første gang bragt i Naturlig Energi

Nyheder direkte i din indbakke?