Mere arbejdskraft til den grønne omstilling

Dette udspil indeholder 10 forslag til indsatsområder, der kan øge arbejdsudbuddet til den grønne sektor.

Uden den nødvendige arbejdskraft risikerer vi at forsinke den grønne omstilling og miste  arbejdspladser og eksportmuligheder. Derfor er der brug for både en akut og en langsigtet indsats, der kan sikre, at der er nok medarbejdere med grønne kompetencer.

Her er de ti områder, hvor Green Power Denmark anbefaler politikerne at sætte ind:  

  1. Et partnerskab skal kortlægge behovet for arbejdskraft og præsentere en samlet plan. 
  2. Vi skal styrke de tekniske erhvervsuddannelser og uddanne flere elektrikere, smede og VVS’ere m.fl.
  3. Vi skal styrke ingeniøruddannelserne og fjerne loftet over engelsksprogede kandidatuddannelser.
  4. Det skal være lettere at ansætte og fastholde udenlandske medarbejdere. 
  5. Vi skal styrke uddannelsen af kabelmontører og forsyningsoperatører, som er nødvendige for at gennemføre den nødvendige udbygning af elnettet. 
  6. Medarbejderne skal efteruddannes og opkvalificeres, så de matcher behovene i den grønne sektor. 
  7. De maritime uddannelser til blandt andet maskinmester, maritimingeniør og skibsfører skal have et løft. 
  8. Det skal være attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet.
  9. Brug af kunstig intelligens skal være med til at øge virksomhedernes produktivitet.
  10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal afsætte yderligere midler til at styrke kompetenceudviklingen og adgangen til arbejdskraft inden for den grønne omstilling.