Naturlig Energi 05-2023

Naturlig Energi er Green Power Denmarks medlemsmagasin, der udkommer seks gange årligt.

I denne udgave af Naturlig Energi har vi tilbragt en dag hos Randers-virksomheden Wind Estate, der gør en forretning ud af at puste liv i ældre og nye vindmøller. Læs om bl.a. reservelageret i industrikvarteret i den sydlige del af Kronjyllands hovedstad, der indeholder reservedele fra de fleste typer af vindmøller. Foruden vindmøller og sol på land satser Wind Estate også stort på havvindmølleprojekterne Paludan Flak og Kadet Banke.

Naturlig Energi har også været i Nordvestjylland hos Skovgaard Energy, hvor projektudvikling ikke længere kun om handler om opstilling af vindmøller. Siden 2021 har opstillerne i Lemvig arbejdet aktivt på at fremme lokal udvikling, øge biodiversiteten og skabe fremtidens energiløsninger via Power-to-X og X-to-Power. 

Power-to-X er en af forudsætningerne for, at Danmark når i mål med den grønne omstilling. Det samme er udbygningen med vedvarende energi på land. Det kan du også læse mere om i årets femte udgave af Naturlig Energi.  

Åbn Naturlig Energi 05-2023