PEX-kablers isolationstilstand

I denne rapport præsenteres resultater fra målinger på 10-20 kV PEX-kabler. Målingerne viser, at efter godt 20 – 35 års driftstid er kablernes isolationstilstand generelt fortsat i en acceptabel tilstand, hvilket også er i overensstemmelse med resultaterne fra den landsdækkende fejl- og afbrudsstatistik ELFAS.

I 2001 blev der igangsat et måleprogram med det formål at følge isolationstil-standen for en række tørvulkaniserede PEX-kabler. Formålet var at blive kloge-re på, hvor hurtigt kablerne ældes og hvilke levetider, der kan forventes for kab-lerne, som der i dag er installeret mere end 43.000 km af i Danmark.

I 2018 og 2019 er der genmålt på de kabler, som fortsat er en del af målepro-grammet, og herudover er der kommet nye kabler med i måleprogrammet. I DEFU-rapport RA628 præsenteres resultatet af tilstandsvurderingen baseret på målingerne. De fleste af kablerne, der er målt på, er enten i god eller ældet til-stand, hvilket indikerer, at kablerne fortsat er i en acceptabel tilstand efter godt 20 – 35 års driftstid. 

Resultatet er i god overensstemmelse med den landsdækkende fejlstatistik for PEX-kabler, hvor fejlfrekvenserne fortsat ligger på et lavt niveau, hvor der for nuværende ikke er observeret signifikant aldersafhængighed i tørvulkaniserede PEX-kablers isolationstilstand efter godt 40 års driftserfaringer med denne type kabel.

Rapporten henvender sig til personer, som arbejder med drift og vedligehold af 10-20 kV-kabelanlæg. 
 

Teknisk rapport
Udgivet
2021
Pris for trykt udgave
Kr. 5.000,- (ekskl. moms)