TEGRA-modellen – Netanalyse (RA637)

​​​​​​​Denne rapport beskriver de netanalyser, som foretages i Green Power Denmarks TEGRA-model.

Øget elektrificering og udbygning af vedvarende energi betyder, at distributionsnettet skal løfte en hel anden opgave end tidligere. Til at vurdere hvad samfundets grønne omstilling betyder for det danske distributionsnet, har Green Power Denmark udviklet en elektrificeringsmodel (TEGRA), som bruges til at lave tekniske og økonomiske analyser på det danske eldistributionsnet.

Denne rapport er en del af en serie af rapporter, som har til formål at beskrive Green Power Denmarks TEGRA-model. I rapporten gennemgås de analyser der foretages i TEGRA. Analyserne er opdelt i to grupper – netanalyser til beregning af netforstærkning og netanalyser til at skabe indblik.

Den første type netanalyser skal producere de output, som er nødvendige for at kunne regne på netforstærkning af nettene i TEGRA-modellen. Den anden type analyser bruges til at give et mere detaljeret indblik i, hvordan de enkelte arketyper påvirkes af scenariet for fremtidigt forbrug og produktion, og skal afdække tekniske sammenhænge mellem det fremskrevne forbrug og produktion, arketyper og udfordringer.

RA637: TEGRA-modellen
Udgivet
December 2022