Tendenser og fremtidsperspektiver for elsystemet

Den grønne omstilling kalder på øget elektrificering, men hvor og hvornår skal den grønne elektricitet bruges, og hvordan får vi den transporteret derhen? Energinet Elsystemansvar og Dansk Energi ser i denne analyse sammen på fremtiden.

Energinet Elsystemansvar og Dansk Energi har sammen set på fremtiden for at forberede sig på, hvad transmissions- og distributionsnettene skal kunne understøtte frem mod 2025 og på længere sigt. Elsystemet skal være klar til fremtiden, men hvad er det for en teknologisk udvikling, branchen ser foran sig, og hvad betyder det for det elsystem, der skal planlægges i dag, og som skal være robust i mange år fremover?

Formålet med studiet er at styrke den sammenhængende udvikling i transmissions- og distributionsnettene og bringe elsystemperspektivet ind i samfundsdebatten om den grønne omstilling. For at nuancere billedet sættes elsystemets udvikling i relation til en række fremtidsbilleder, der er mere eller mindre afhængige af potentielle teknologiske gamechangers, som vil have markant betydning for elnettet.

Med studiet lægger Energinet Elsystemansvar og Dansk Energi op til debat om fremtidige mål og løsninger for et sammenhængende elnet, som effektivt skal kunne sammenbinde VE-produktion og elektrificering i den grønne omstilling – uanset hvilke teknologier, der tegner sig på kort eller længere sigt.

Tendenser og fremtidsperspektiver for elsystemet
Udgivet
2019