Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Energi-øen i Nordsøen rykker tættere på virkelighed
North Sea Energy Hub: Forskere og industri undersøger, hvad der teknisk og praktisk mangler for, at Danmark i samarbejde med andre lande kan realisere visioner om kolossale havmølleparker centreret om energi-øer i Nordsøen.
Både i Danmark, Holland og på EU-niveau er der stigende interesse i at få afsøgt, om det kan lade sig gøre at opføre en kunstig energi-ø omkranset af havmøller ude på Nordsøen. Alene på dansk territorium kan det komme til at dreje sig om 10.000 MW havvind senest i 2030.
– Ja, det ser ud til, at der er en stærk politisk vilje til at fremme en stærk vision, der vil kunne kopieres andre steder i verden. Energi-øer kan blive et fascinerende element på vej mod 100 procent vedvarende energi i Europa, siger lektor, ph.d. Spyros Chatzivasileiadis fra DTU Elektro, der er projektleder for en EUDP-støttet forundersøgelse, der er i gang med at identificere nogle af de tekniske og praktiske udfordringer, der måtte være.
Undersøgelserne om energi-øen er en af ti visionære cases i publikationen ’Energi19: Energiforskning skaber stærke klimaløsninger’, der netop er udgivet af Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK, der administreres af Dansk Energi.
En rapport, der præsenterer nøgletal og eksempler på, hvordan Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK bidrager til den grønne omstilling.
Bredt samarbejde
DTU stiller med forskere til North Sea Energy Hub-projektet, der også har deltagelse af transmissions- og systemoperatøren Energinet, der gennem flere år har udviklet på visionen bl.a. sammen med sine hollandske TSO-kolleger i TenneT, og Dansk Industri.
Havvind spiller en stor rolle dansk økonomi og antallet af forskellige typer arbejdspladser, så projektet samarbejder med Vestas, Siemens-Gamesa, ABB, NKT, Siemens, Ørsted og Energy Innovation Cluster for at ruste branchen til at forblive i verdenseliten.
– Vi har næppe al den teknologi, der er nødvendig, så vi er i gang med at forstå, hvad der er muligt, og finde ud af i hvilken retning forskellige teknologier skal udvikle sig, for at energi-øen kan blive realiseret, siger Spyros Chatzivasileiadis.
Produktion af brint
Projektets simuleringer og teknisk-økonomiske analyser kredser om løsninger på to hovedemner:
- Elsystemet: Energi-øen og dens tekniske anlæg kan komme til at tage imod enorme mængder energi, og den skal videre til kunder i Europa – men hvordan? Hvilke højspændingsforbindelser vil der blive brug for, og hvordan kan det samlede system blive strikket sammen?
- Power-2-Gas: En del af elektriciteten kan eventuelt bruges til produktion af brint (gas) ved hjælp af elektrolyse? Men hvordan kan brinten blive distribueret, og i hvilke brancher kan den grønne gas erstatte fossile brændsler? Vil det være nødvendigt med brintlagre, eller vil det være mere hensigtsmæssigt at gemme strømmen i store batterier?
DTU-forskerne er ved at dykke ned i disse emner, og resultaterne vil løbende blive prøvet af på eksperter og de involverede virksomheder. Det sker for, at alle kan blive mere skarpe på, om ’gaps er gaps’, som Spyros Chatzivasileiadis formulerer det, eller om der allerede findes tekniske løsninger.
Politisk fokus på 70 procent
Havvind bliver en vigtig del af de virkemidler, der skal tages i brug, hvis Danmark – som ønsket af et bredt flertal i Folketinget – skal reducere sine udledninger af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030.
VIDSTE DU AT...?
Ifølge en ny rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) er det globale, tekniske potentiale for havvindmøller på under 60 meter vand og mindre end 60 km fra kysten på 36.000 TWh. Det globale elforbrug er på 23.000 TWh.
S-regeringen og dens støttepartier nævner energi-øen i deres forståelsespapir, og partiernes ambition er at få vedtaget en klimalov og en klimahandlingsplan. Den kunstige kunstige ø nævnes som en mulig base for 10.000 MW havvind inden 2030.
Energi-øen skal stå på dansk territorium, men der er også lagt op til internationalt samarbejde om udveksling af grøn el og flere kunstige øer. Partierne vil undersøge ’muligheden for at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet’.
Energinet deltager i et andet konsortium, North Sea Wind Power Hub, der har undersøgt fire mulige placeringer af energi-øer i Nordsøen.
Takket være stordriftsfordele og stærke interconnectorer forventer parterne i konsortiet, at det vil være billigere at hente vindenergien i land fra Nordsøen med energi-øer end uden.
I 2040 kan Nordsøen (Danmark, Tyskland, Holland, Storbritannien) potentielt lægge havbund og vand til 70.-100.000 MW havvind, der i givet fald vil dække omkring en femtedel af Europas elforbrug.
