Fit for 55: Elnetselskaber vil levere på EU’s klimamål
EU’s DSO-Enhed lancerer bud på, hvordan europæiske netselskaber kan bidrage til EU’s mål om 55 procent færre udledninger af drivhusgasser og minimum 42,5 procent vedvarende energi i 2030.
Ligesom i Danmark foregår der også i de øvrige EU-lande en diskussion om fleksibilitetsmarkeder. De eksisterer som balancemarkeder på elektricitetens motorveje (TSO-niveau), men de er stadig under udvikling, når det kommer til flaskehalshåndtering på lande- og biveje (DSO-niveau), hvor opladning af elbiler foregår. Foto: Jeppe Carlsen.
‘Ingen grøn fremtid for Europa uden et opdateret elnet’.
Så klart lyder budskabet fra EU DSO Entity på LinkedIn på bagkant af DSO-Enhedens årsmøde i Bruxelles, hvor deltagerne – herunder energikommissær Kadri Simson – debatterede det nylige udspil ’DSOs fit for 55’.
– Jeg synes, diskussionerne var opmuntrende og nyttige. På tværs af netselskaber er vi enige om, hvad der er vigtigt at fokusere på, hvis DSO’erne skal løfte den opgave, vi står overfor, siger et af de danske medlemmer af DSO-Enhedens bestyrelse, adm. direktør Jens Fossar Madsen fra netselskaberne Cerius-Radius.
DSO-Enheden, der har 900 lokale elnetselskaber med 250 mio. kunder som medlemmer, er oprettet som en pendant til transmissionsselskabernes forening ENTSO-E. Efter et par år med at opbygge sin organisation er DSO-Enheden nu ved at have en medlemsdrevet struktur, der gør det muligt at gå mere i dybden med netselskabernes udfordringer.
EU’s rådgivende organ for elnetselskaber, DSO-Enheden, har samlet opbakning fra 900 elnetselskaber. Et sekretariat med ti ansatte...
– De ting, vi slås med i Danmark, er næsten 1:1 de samme, som dem DSO-Enheden tager fat på. Vi har fælles udfordringer i Europa og må finde fælles løsninger i Europa, siger Jens Fossar Madsen.
Fit for 55 i 2030 kræver elnet
De 27 EU-lande har vedtaget et klimamål om minimum 55 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030. Målet understøttes af 15-20 direktiver – herunder et med et mål om minimum 42,5 procent vedvarende energi i 2030.
En stor del af de grønne VE-anlæg tillige med en omfattende udbygning med ladeinfrastruktur til transportsektoren vil blive tilsluttet DSO-nettene. Nu handler det om at sætte yderligere fart på de nødvendige nettilslutninger i tæt samarbejde med kunder, regulatorer og andre stakeholders, lyder budskabet fra DSO-Enheden.
Vi skal fortsat have fokus på ikke at lave unødvendige investeringer, men den samfundsøkonomiske risiko for, at elnetselskaberne underinvesterer, er langt større og mere skadelig for den grønne omstilling.
En elnet-handlingsplan fra Europa-Kommissionen bliver formentlig offentliggjort i næste uge, men den vil næppe udmønte sig i ny regulering på denne side af valget til Europa-Parlamentet i juni 2024. Elnetselskaberne er i fuld gang med at udbygge med transformerstationer og kabler, men mange af DSO’erne efterlyser stabile rammer og dermed øget sikkerhed for at tilvejebringe den nødvendige finansiering.
– Jeg er helt enig. Den økonomiske regulering skal i højere grad understøtte udbygning af elnettet. Rundt om i Europa har regulatorerne et lidt for ensidigt fokus på at minimere risikoen for overkapacitet. Vi skal fortsat have fokus på ikke at lave unødvendige investeringer, men den samfundsøkonomiske risiko for, at elnetselskaberne underinvesterer, er langt større og mere skadelig for den grønne omstilling, siger Jens Fossar Madsen.
– Hvis vi ikke får udbygget elnettet i tide, påvirker det omkostningerne negativt for mange andre sektorer – herunder industri og VE-udviklere, så det dur ikke, at reguleringen alene fokuserer på netselskabernes interne omkostninger i vurderingen af vores effektivitet.
Balance er én ting – flaskehalse noget andet
Ligesom i Danmark foregår der også i de øvrige EU-lande en diskussion om fleksibilitetsmarkeder. De eksisterer som balancemarkeder på TSO-niveau, men de er stadig under udvikling, når det kommer til at håndtere flaskehalse blandt DSO’erne og faktisk også transmissionsdelen af TSO’erne.
I Danmark har netselskaberne indtil videre primært fokuseret på at modernisere elnettets prissignaler, hvor fx de tidsdifferentierede tariffer (Tarifmodel 2.0 og 3.0) animerer netkunderne til at flytte forbrug fra 'rush-hour' til mindre travle tidspunkter på nettet.
– Balancemarkeder på systemniveau er noget helt andet end det at håndtere lokale flaskehalse, så vi kan ikke ’bare lige’ kopiere TSO’ernes platforme. Vi skal først udvikle de rigtige løsninger sammen med elforbrugere, VE-udviklere, aggregatorer, mv. Uden den rigtige udvikling, får vi ikke de fleksibilitetsløsninger, som er nødvendige for at undgå unødige investeringer i elnettet, siger Jens Fossar Madsen.
Gensidig inspiration
Direktøren for Cerius-Radius mener, at Danmark fortsat skal tage teten ved at videreudvikle det fleksible brug af elnettet og forsøge at inspirere det øvrige Europa, for fleksibilitetsløsninger er afgørende for at holde net-investeringerne nede. Men det er også vigtigt, at vi generelt lader os inspirere af det, der sker i udlandet. Derfor er han også glad for det fokus, som EU’s DSO-enhed har på erfaringsudveksling.
På den baggrund er det vigtigt, at netselskaberne er aktive både i DSO-Enheden og Eurelectric, vurderer Jens Fossar Madsen:
– Det, der sker i EU, kommer til at få stor indflydelse på vores daglige virke, og jeg håber da, at de gode eksempler og konkrete erfaringer fra Danmark og andre lande kan bidrage til, at vi træffer de rigtige beslutninger i Bruxelles, siger han.
Jens Fossar Madsen har sammen med direktør Kristian Tilsted fra Netselskabet Elværk siddet i DSO-Enhedens bestyrelse siden starten for godt to år siden. Derudover deltager en række danskere i DSO-Enhedens arbejdsgrupper.
