Millioner af data om underjordiske forsyningsanlæg får nyt liv

Elkabler. Fibernet. Vand- og spildevandsrør. Fjernvarmeledninger. Kobberledninger til telefoni. Jorden under vores fødder er spækket med kabler, ledninger og rør af forskellige slags: I alt ca. 750.000 kilometer infrastruktur – svarende til knap 20 gange rundt om Jorden - er nedgravet i Danmark.

Ude af øje – ude af sind… lige indtil en gravemaskine, en rendegraver eller en skovl går i krig med muldjorden for at gøre klar til et hus, en større bygning, en letbane, en metro eller, hvad et moderne samfund ellers kræver.

Graveskader koster samfundet ca. 300 mio. kr. om året.

For ikke at ramme og eventuelt ødelægge vital og til tider personfarlig infrastruktur skal entreprenører og andre gravemennesker orientere sig i Ledningsejerregistret (LER). Her har bl.a. landets elnetselskaber efter bedste evne registeret, hvor der ligger kabler.  

Nogle kabler er over 100 år gamle. Andre er lige lagt i jorden som en følge af udskiftning efter slitage eller som en konsekvens af den omfattende byggeaktivitet, samfundet har gang i.

Fart på: Fra fem dage til to timer

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har siden 2016 arbejdet med at videreudvikle Ledningsejerregistret til en langt mere digital udgave: LER 2.0.

En lov er vedtaget, og første del af LER 2.0 gik i luften i januar 2020 med et krav om, at alle ledningsejeres graveskader skal indberettes til LER.

Næste vigtige dato er 30. juni 2023. Til den tid skal alle ledningsejere være klar til det nye system.

KONSTANT Net er et af de selskaber, der er godt i gang med at gøre sig klar til LER 2.0. Ifølge afdelingschef Peter H. Thomsen fra KONSTANT Net er det – hvis man ikke allerede har sat arbejdet på skinner – ikke et øjeblik for tidligt at starte de indledende øvelser.

– Vi er i gang med at indarbejde de nye krav til data i vores GIS-system. Det er en ledelsesmæssig prioritet, som kræver et bredt, tværfagligt samarbejde. Der er mange tandhjul, der skal passe sammen, for at det her kan blive en succes, fastslår Peter H. Thomsen, der er en af oplægsholderne på en Dansk Energi-temadag om LER 2.0 den 20. januar 2022.

Hurtig adgang til data

Den dybere idé med LER 2.0 er at sikre, at brugerne – altså personerne med gravemaskinerne - meget hurtigere end i dag kan få adgang til ensartede og sammenstillede ledningsoplysninger.

Under det ’gamle’ (nuværende) LER skal ledningsejere fremsende ledningsoplysninger inden for fem dage.

KONSTANT Net har digitaliseret sine data og har gennem en årrække automatisk udleveret ledningsoplysninger. Denne opgave løses stort set uden større brug af personale i hverdagen, selv om det drejer sig om næsten 25.000 stk. ledningsoplysninger om året.

Under det nye LER 2.0 skal elnetselskaber og andre ledningsejere sende oplysninger ind til LER i et bestemt ensartet format. LER samler svarene og videregiver automatisk data til graveaktørerne i én samlet pakke.

Alle brugere af ledningsoplysninger lige fra kontorfolk til manden bag rattet i gravemaskinen har godt halvandet år til at vænne sig til de nye og mere digitale tider. I overgangsperioden frem til 30. juni 2023 vil graveaktørerne både modtage ledningsoplysninger direkte fra de enkelte ejere og som pakker via LER 2.0.

LER forebygger graveskader

Præcise oplysninger om placering af ledninger er vigtige af hensyn til både graveaktørernes personsikkerhed og netselskabernes mulighed for at fastholde stabil leveringssikkerhed. Uanset om arbejdssproget er dansk, engelsk, polsk eller noget helt fjerde, er det afgørende ikke at grave ind i livsfarlige kabler:

– Vi oplever desværre, at der bliver gravet, uden at graveaktøren har fastlagt kablers beliggenhed. Hvis vi opdager det, tager vi kontakt med graveaktøren i form af en påtale eller en opsang. Konstaterer vi graveskader, opretter vi en forsikringssag, siger Peter H. Thomsen fra KONSTANT Net.

– Forhåbentlig kan vi med LER 2.0 nedbringe antallet af graveskader og dermed undgå personskader og minimere udetiden til gavn for leveringssikkerheden, tilføjer han.

Færre fejl – færre afbrud

For elnetselskaber og andre større ledningsejere er det en kæmpestor opgave at omstille sig til LER 2.0. Alle ledningsoplysninger skal, hvis de ikke allerede er det, digitaliseres og tilpasses de nye formater, så de fleste ledningsejere får fremadrettet brug for it-systemer, der kan sikre automatisk udveksling af ledningsoplysninger.

KONSTANT Net satte turbo på LER 2.0-arbejdet medio 2021, og forventningen i det østjyske elnetselskab er, at det i begyndelsen af 2022 har indført de processer og rutiner, der skal til for at matche det nye system, og dermed kan idriftsætte udlevering af ledningsoplysninger på baggrund af LER 2.0.

Herefter er der knap halvandet år til fintuning og supplerende datafangst.

– LER 2.0-bekendtgørelsen er omfangsrig og nøglemedarbejdere i flere af vores afdelinger har gennemlæst bekendtgørelsen og har opsummeret, hvilke krav vores data fremadrettet skal tilgodese, fortæller Peter H. Thomsen.

Bekendtgørelsen betyder faktisk ret meget for store dele af KONSTANT Net, der er en del af NRGi-koncernen: Dokumentationsafdelingen, GIS-afdelingen, projektafdelingen og driftsafdelingen bliver berørt af den nye bekendtgørelse.

De nye spilleregler kræver også opdatering af hjemmeside, tilretning af følgebrev til ledningsoplysningerne samt indkøb, opsætning og test af nyt it-programmel.

Endelig er der også dialog med KONSTANT Nets eksterne el- og jordentreprenører om ændringer af deres leverancer.

Når mange selskaber bliver til ét

KONSTANT Net har den fordel i forhold til LER 2.0, at selskabets data er fuldt digitaliseret; en digitalisering som for de ældste anlæg er udført på baggrund af tidligere opmålinger og dokumentation i analoge tegninger og papirkartoteker.

KONSTANT Net har i længere tid arbejdet med at opnå en ensartet kvalitet for sin anlægsdokumentation for at kunne overholde krav defineret af LER 2.0.

Som noget nyt skal ledningsejere som KONSTANT Net fremadrettet kunne oplyse, hvor anlæggene ligger udtrykt i koordinater. Historisk er ledningsejernes ældste forsyningsanlæg ikke dokumenteret med en angivelse af dybde, og efterfølgende terrænregulering kan også medvirke til stor usikkerhed på placeringen.

– Specielt dybden på fremførte rør, ledninger og kabler kræver en stor indsats at dokumentere. Det gælder også egne rør- og rørbatterier samt tomrør, fortæller Peter H. Thomsen.

KONSTANT Nets landmålere vil naturligvis også fremadrettet opmåle nye kabler så præcist som muligt – eller som Peter H. Thomsen siger: ’Decimeter er et must – millimeter er bedre’.

– Ved etablering af nye kabelanlæg er det vigtigt, at vores landmålere, i samarbejde med vores eksterne el- og jordentreprenører, får opmålt og registeret kabler, rør og rørbatterier, inden de dækkes til med jord og fliser. Alle disse rutiner er nu ved at være målrettet LER 2.0, fastslår Peter H. Thomsen.

Mere eller mindre nøjagtigt

For elnetselskaber og andre ledningsejere tager det tid både at opdatere de grundlæggende data for historiske data og overholde de skærpede krav til data. Peter H. Thomsen glæder sig imidlertid over, at LER 2.0-bekendtgørelsen giver ledningsejerne mulighed for - over for graveaktørerne - at tilkendegive nøjagtighedsklasser for de registrerede ledninger.

Andre oplysningskrav handler om fareklasser for spændingsniveauer (0,4 kV, 10/20 kV og 60 kV), kabler og rørs diameter, farve og ydermateriale samt driftsstatus: Under etablering, i drift eller ude af drift.

KONSTANT Net er ikke i tvivl om, at det har stor betydning at blive klar til LER 2.0 den 30. juni 2023:

– Vores håb er, at vi i samarbejde med graveaktørerne kan nedbringe antallet af graveskader yderligere og dermed undgå personskader og sikre leveringssikkerheden til gavn for elforbrugene og samfundet generelt. Vi kommer i mål med LER 2.0 i fællesskab, fastslår Peter H. Thomsen.