Geografiske tariffer gavner både elnet og egenproducenter

– Meget positivt! Geografiske tariffer er præcis vores anbefaling.

Sådan lyder det fra viceadministrerende direktør Anders Stouge fra Dansk Energi i en kommentar til, at Folketinget nu beder de statslige myndigheder om at kigge deres regler for egenproduktion af elektricitet på virksomheder, fjernvarmeværker, Power-2-X-anlæg og energifællesskaber efter i sømmene - dels ved at analysere geografiske tariffer, dels ved at analysere gældende krav om produktion på egen matrikel.

Anders Stouge ser frem til at få solide faktabaserede bud på, om balancen mellem det kollektive net og private direkte linje skal justeres, eller om det samme kan opnås billigere i det kollektive net med nye tariffer, så der skabes mest mulig værdi for samfundet. Folketingets mål om 70 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050 kræver, påpeger han, en betydelig indsats af rigtig mange parter. 

– I løbet af de næste ti år kan elforbruget komme til at stige kraftigt som følge af elektrificeringen af bl.a. opvarmning og transport. Hvis elnettet i den proces – fx ved hjælp af geografiske tariffer – kan belønne påviselig lokal samtidighed mellem produktion og forbrug, så kan vi måske skabe mindre trængsel på de øvrige elnet. Alternativet er, at elnetselskaberne skal investere ekstra meget i kabler og transformerstationer, så det er helt sikkert værd at se på, siger Anders Stouge.

Opfordringen til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) om at udarbejde analyserne er skrevet ind i en betænkning til en ny elforsyningslov, der efter grundig udvalgsbehandling de seneste måneder lynhurtigt blev endeligt vedtaget i Folketinget i fredags.

Egenproduktion af elektricitet på egen matrikel sker i dag på daglig basis, men en række organisationer vil have lempet matrikelkravet, så det bliver muligt eksempelvis at trække et alternativt elnet fra en vindmølle til et elforbrugende anlæg. Med en sådan direkte linje kan egenproducenten slippe billigere i forhold til det kollektive net og afgifter/moms til staten.

– Der kan være flere udfordringer ved blot at give los og uden videre justere matrikelkravet. Det vil give husstande, erhverv og fællesskaber et stærkere økonomisk incitament til at blive egenproducenter, hvor de betaler mindre til det kollektive elnet. Det vil alt andet lige øge tariffen for øvrige elkunder og reducere statens indtægter fra elafgifter. Der kan være rigtig mange penge på spil, så det det er godt, at staten får analyseret sagen til bunds, siger Anders Stouge, der agter at se på problemstillingen ’med et åbent sind’.

– Lad os få belyst, hvornår og om det giver mening og ikke giver mening. I det tilfælde, hvor man for eksempel vil lave en direkte linje, er spørgsmålet om man stadig gerne vil være koblet på det kollektive elnet? Skal det kollektive elnet så også være parat til at levere service og forsyningssikkerhed, når ens egen produktion fra den direkte linje ikke leverer? Og hvad er samfundsøkonomien i det, og hvem skal betale for denne ekstra backup? Det er eksempler på spørgsmål, vi skal have svar på, fastslår Anders Stouge.

Midt i processen frem mod en ny elforsyningslov har Dansk Energi haft foretræde for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. Her anbefalede Anders Stouge, at lovforslaget fra S-regeringen blev vedtaget, bl.a. fordi det knæsætter princippet om, at vi i Danmark har ét kollektivt elnet som omdrejningspunkt – og ikke flere konkurrerende net.

– Vi sagde også, at lovforslaget, der nu er vedtaget med en række forbedringer, ikke forhindrer senere justeringer af reglerne om egenproducenter. Beslutninger skal træffes på et solidt oplyst grundlag, så vi anbefalede at få igangsat grundige analyser af matrikelkravet. Det kan ikke udelukkes, at der under særlige omstændigheder kan være samfundsøkonomiske fordele og gevinster for elnettet ved direkte linjer, ligesom vi også vurderer, at loven bør tillade geografisk differentierede tariffer, som belønner påviselig lokal samtidighed mellem produktion og forbrug, hvis det aflaster det øvrige elsystem, når der ellers er trængsel i nettet, siger Anders Stouge. 

De to analyser, Dan Jørgensen på opfordring fra Folketinget skal sætte i gang, skal ligge klar i løbet af 2021. Folketinget beder ministeren om analyser, hvor

• forskellige muligheder for geografisk differentierede tariffer med særlig fokus på lokalt samspil mellem forbrug og produktion via det kollektive net vurderes i forhold til samfundsøkonomi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed
• en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte linjer vurderes i forhold til samspil mellem forbrug og produktion i elsystemet, herunder fx borgerenergifællesskaber, og under hensyn til samfundsøkonomi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed.

Elforsyningsloven er Danmarks implementering af EU’s elmarkedsdirektiv. Loven træder i kraft til nytår. Med loven følger også en stribe bekendtgørelser.