Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Grøn brint rykker op på den europæiske dagsorden
Holland er et af stadig flere lande, der satser på brint som brændstof til de brancher, der ikke kan klare den grønne omstilling med direkte elektrificering. Allerede i 2026 kan hollænderne have etableret en brint-backbone-infrastruktur.
Danske visioner om at bruge grøn el til produktion af brint og andre klimavenlige brændstoffer står bestemt ikke alene. Også Holland, Tyskland og andre europæiske lande er i gang med at formulere og udføre ambitiøse flagskibsprojekter med Power-to-X som omdrejningspunkt.
– Allerede i 2026 kan vi have en brint-backbone-infrastruktur, der forbinder brintklynger i Holland og dele af Tyskland, vurderer Noé van Hulst, der er brintrådgiver for Økonomi- og Klimaministeriet i Holland, under et oplæg på et webinar arrangeret af Brintbranchen i Danmark.
I det nordlige Holland sker der en hurtig udfasning af naturgasforbruget, bl.a. fordi udtømningen af naturgasfelter under Groningen skaber hyppige jordskælv. Ifølge Noé van Hulst betyder udfasningen, at der fra 2022 kan transporteres brint i den ledige rør-kapacitet, der opstår.
Efterfølgende kan brint-backbone-nettet blive nationalt og tværeuropæisk med afgreninger ned i det nordlige Afrika, fremgår det af et kort på brintrådgiverens powerpoint-præsentation.
På vej mod GW-produktion
Hollandske aktører har – ligesom Ørsted, SAS, Mærsk, DSV med flere – tegnet en vej mod brintproduktion i GW-klassen på den anden side af 2030. Skal det ske, kræver det forskning, udvikling og demonstration i stor skala. Energi-øer med havmølleparker inkl. brintproduktion er et af de temaer, der arbejdes med både i Holland og Danmark.
Tre ud af 23 internationalt udpegede flagskibsprojekter befinder sig i Holland, der ser samarbejde på tværs af landegrænser som en betingelse for hurtigt at få produktionsomkostningerne ned og efterspørgslen på grøn brint og andre brændsler op:
– Det er nødvendigt med en ambitiøs EU-strategi, fastslår Noé van Hulst, der har hørt på vandrørene, at EU-Kommissionen fremlægger et Power-to-X-udspil i løbet af juni som en opfølgning på Green Deal-visionerne og som en konkretisering af planerne om en gigantisk genopretningsstrategi på baggrund af Corona-krisen.
– Indtil nu har den grønne omstilling handlet om at gøre vores elektroner grønnere. I den næste fase skal vi også gøre molekylerne grønnere, så vi kan løse klimaudfordringerne for stålindustrien, den kemiske industri, tung transport og fly, siger Noé van Hulst og nævner, at brint som en sidegevinst også kan tilbyde langsigtet lagring af elektricitet.
Sort, blå og grøn brint
Brint bruges allerede i dag af en række industrier, men hvis der skal tilføjes mange nye anvendelser, skal produktionen øges ganske betragteligt.
Typisk er nutidens brint produceret ved hjælp af fossile brændsler og kaldes derfor sort eller grå brint. Mens fremtidens grønne brint bliver produceret ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energikilder, så findes der principielt også en mellemting. Blå brint kan fremstilles på basis af naturgas, hvis CO2 trækkes ud og lagres i undergrunden.
Ørsted vurderer, at grøn brint kan konkurrere med traditionel brintproduktion omkring 2030. Til gengæld viser beregningerne, at andre Power-to-X-produkter – grøn metanol/ammoniak og grønne flybrændstoffer – fortsat til den tid vil være dyrere end de fossile alternativer.
Dansk Energi og Energinet præsenterer en ny fælles Power-to-X analyse på et webinar torsdag 4. juni.
