Nu skal der grøn strøm i tanken

Der produceres allerede i dag massevis af brint fremstillet af fossile brændsler til blandt  andet kemisk industri, så idéen om at bruge brint som energikilde er på ingen måde ny.

Men det, der optager både politikere og forretningsfolk i hele verden er muligheden for at fremstille store mængder grønne brintbaserede brændsler af vind- og solenergi, og på den måde få lastbiler, skibe og fly til at køre, sejle og flyve uden at belaste klimaet.

Teknologisk er det simpelt, og selv om der er lang vej til det har bevist sig selv i andet end små forsøg, og prisen er banket langt nok ned, så er rejsen og kapløbet om at komme først for længst indledt.

I Danmark er en række Power2X-projekter startet op med støttekroner i ryggen fra forskningsprogrammet EUDP samt en særlig pulje til at lagre energi.

Flere demoanlæg sat i søen

I GreenLab Skive vil blandt andre Norlys og Energifonden Skive lave methanol og ren brint til brug i tung transport og industri på en ny brintfabrik. Hy-Synergy med EWII og TREFOR i kredsen vil producere grøn brint ved Shells raffinaderi i Fredericia. Og Ørsted vil sammen med DSV Panalpina med flere lave grøn brint på Avedøreværket med strøm fra to lokale havvindmøller.

Det overordnede mål er, at den grønne brint skal kunne supplere den direkte elektrificering af vores samfund, der allerede er på vej via elbiler samt små og store varmepumper.

– EU-Kommissionens 2050-scenarier viser, at det kan kræve over en fordobling af elforbruget at gennemføre dekarbonisering med grøn strøm for at nå målet om et klimaneutralt Europa. På lang sigt kan Power2X – eller indirekte elektrificering – udgøre omkring en tredjedel af det samlede elforbrug, siger chefkonsulent i Dansk Energi Morten Stryg.

P2X, som grøn-brint-med-mere-teknologien ofte blot forkortes til, er da også en af søjlerne i energibranchens klimapartnerskab, som har præsenteret en række bud på, hvordan Danmark kan nå 70 procent CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990 mod 34 procent i dag.

Efterspørgsel er påkrævet

De enorme danske ressourcer af havvind i Nord- og Østersøen kan danne grundlag for, at Danmark får en nøglerolle i udviklingen af P2X i Europa. Der er mindst 40-50 GW havvindpotentiale i de danske farvande, hvilket langt overstiger den nuværende installerede kapacitet på cirka to GW. Hertil kommer potentialet for at udbygge med yderligere vind og sol på land.

Det er afgørende, at efterspørgsel på P2X-produkter til fly, skibe, vejtransport og industri kommer i gang for alvor frem mod 2030. Dette kræver, at en række teknologier bliver billigere og demonstreret i stor skala.

– De nuværende fremskrivninger tyder på, at grøn brint, der er produceret via elektrolyse, vil falde betydeligt i pris frem mod 2030 både på grund af billigere strøm fra vind og sol samt industrialisering af elektrolyse-teknologien. Grundlaget for konkurrencedygtig grøn brint og øvrige P2X-produkter er, at den vedvarende energiressource kan produceres og omdannes billigt, siger Morten Stryg.

Paradoks: Har vi nok CO2?

En anden vigtig ingrediens til nogle af P2X-produkterne er kulstof; for eksempel fra CO2. I en tid hvor CO2 er noget, vi forsøger at begrænse, kan det virke bagvendt, at vi samtidig kan komme i en situation, hvor vi mangler kulstof, som vi kan tilsætte brinten for at lave f.eks. methanol, metan og diesel-lignende produkter til industri, lastbiler, skibe og fly.

En del af løsningen kan derfor være at indfange og bruge den CO2, der udledes i dag fra store skorstene på kraftværker samt industri- og affaldsanlæg. Desuden kan CO2-fangst fra luft/vand engang i fremtiden blive en gamechanger, som kan revolutionere produktionen af kulstofbaserede brændsler.

Energi-øer og ny infrastruktur

På længere sigt kan brændslerne produceres i forbindelse med energi-øer langt fra land med store mængder havvind rundt om. Regeringen undersøger netop nu muligheden for en energi-ø inden 2030 og har afsat 65 millioner kroner i år til formålet.

Her kan der eventuelt placeres store elektrolyseanlæg, hvor man bruger strøm til at spalte vand og lave brint, men endnu er spørgsmålene mange og svarene få.

– Skal strømmen fra havmøller flyttes til brintproduktion på land via elkabler? Eller måske kommer en brintinfrastruktur til at stå for dele af transporten? Offshore-produktion af brint og brændsler kan måske blive en del af fremtidens havvindmølleparker langt fra land. Desuden kan decentral brintproduktion til fx biogasanlæg føre til behov for ekstra elnet og mere fleksibel brug af elnettet i fremtiden. Der er en række spørgsmål i forhold til nødvendig P2X-infrastruktur, som fortsat er ubesvarede, og hvor svaret afhænger af hvordan teknologier, kulstofpotentialer og efterspørgsel udvikler sig, siger Morten Stryg.

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Energi