Grøn gas på vej frem

Det kan godt være, at naturgas høstet i Nordsøen er på vej ud som varmekilde for almindelige danske husholdninger. Til gengæld går det stærkt med at producere mere biogas på basis af først og fremmest gylle fra landbruget, men også andre kilder som organisk affald fra industri og husholdninger.

I dag er omkring 20 procent af gassen i de danske gasrør grøn, og det er faktisk verdensrekord. Samtidig har en række af regeringens klimapartnerskaber med energi og forsyning samt energitung industri i spidsen peget direkte på biogassen som en komponent, som vi får brug for i fremtidens grønne energisystem.

Den grønne gas kan især bruges til industriprocesser, der kræver høje temperaturer, som fx smeltning af sten, produktion af cement eller afsvidning af svinekroppe. Men også til tung transport som busser, lastbiler og skibe, hvor der i disse år afprøves en række nye drivmidler som afløsning for dieselmotorer heriblandt el, gas og brint/brændselsceller.

Ny støttemodel på vej

En del af forklaringen på biogassens voksende popularitet har været et støttesystem, der er blevet mere og mere attraktivt i takt med, at teknologien er modnet. I dag kan nye biogasanlæg ifølge brancheforeningen Biogas Danmark producere gas for 3,50-4 kr. pr. kubikmeter (m3) mod over fem kr. for blot fem år siden.

Derfor valgte politikerne for et par år siden at lægge låg på den hidtidige støtteordning med fast støtte til biogasproduktionen og har lagt op til en udbudsbaseret model fra 2024 i stil med den der kendes fra landvind og solceller.

– Prisfaldet er blandt andet skabt af, at det er lykkedes at lave større anlæg, hvor der er markante stordriftsfordele - ikke blot på anlægsomkostningerne, men mindst lige så vigtigt de relativt store omkostninger til driftspersonale og håndtering af biomassen, fortæller Frank Rosager, direktør i brancheforeningen Biogas Danmark.

Dermed sætter han også fingeren på en afgørende forskel til vindmøller og solceller: Nemlig en logistisk krævende driftsmæssig og administrativ opgave med pasning af anlæg samt daglige transporter af gylle og restprodukter fra industri og husholdninger. Det skal hver dag fragtes med lastbiler ud til de enkelte biogasanlæg – og når det er afgasset, skal det tilbage til landmændene som gødning, så næringsstofferne recirkuleres.

Tidligere var biogasanlæg ofte noget, som blev etableret i tilknytning til en enkelt landbrugsbedrift – deraf betegnelsen gårdbiogasanlæg. De senere år har der imidlertid været fokus på de større fællesanlæg med forskellige modeller for at sikre forsyningen af gylle og andet restaffald.

Anlæg med vokseværk

Der er kun få nye biogasanlæg på vej inden for rammerne af den gamle støtteordning. Et af dem ligger i Kliplev nær Aabenraa. Her opfører Sustainable Bio Solutions et af verdens største anlæg, der hvert år kan lave op til 980.000 ton gylle og andre restprodukter om til 41 millioner m3 opgraderet biogas til det danske gasnet.

Betingelsen er, at anlægget står klar inden udgangen af 2022, og den deadline har adm. direktør Lars Byberg blikket fast rettet mod sammen med partneren Bigadan, der bygger selve anlægget.

– Anlæggets størrelse giver mange udviklingsmuligheder for at producere mere biogas med nye støtteordninger. Anlægsarbejdet er godt på vej, og vi forventer at producere grøn gas i første kvartal 2022, siger Lars Byberg, der har arbejdet med landbrug og biogas i 20 år.

Ofte er de landmænd, der leverer råvarerne til biogasanlæg, også medejere. Efter landmændenes ønske arbejder SBS dog med en anden model, hvor landmændene i stedet ”låner” deres gylle ud mod en betaling, der stiger med gasindholdet. Efter afgasningen leveres den tilbage i en mindre klimabelastende udgave med et forbedret næringsstofindhold, der lettere optages af afgrøderne.

– SBS monterer suge- og aflæssestudser hos de enkelte landmænd, betaler for transporten, og derudover får hver leverandør et fast årligt beløb. Rammerne er skabt i et tæt samarbejde med SBS Kliplev Leverandørforening således, at der er en gevinst for både landmænd, lokalområdet, SBS og ikke mindst klimaet, forklarer Lars Byberg.

Grøn gas på Lolland?

Den største spiller på det danske biogasmarked er Nature Energy, der driver 11 anlæg rundt om i Danmark og har et par stykker mere på vej. I år producerer Nature Energy i alt 165 millioner m3 biogas på basis af over fire millioner ton biologisk affald fra landbrug, industri og husholdninger.

Og fremover kan det blive mere efter regeringens beslutning om at bygge en ny gasrørledning til Lolland-Falster. Den skal fra 2024 forsyne sukkerproducenten Nordic Sugar med gas. IfølgeLolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S), er næste oplagte skridt nu at etablere to biogasanlæg, der kan sikre forsyningen af grøn gas, sænke landbrugets udledninger af drivhusgasser og skabe grønne arbejdspladser.

Nature Energys adm. direktør Ole Hvelplund er da også klar i startboksen med to grydeklare biogasprojekter, der kan gøre den kommende gasrørledning fossilfri. Det kræver dog politisk vilje til at tilføre nye støttekroner til udbygningen af biogas.

Oplagt til Power-to-X

Biogas består i udgangspunktet af cirka 60 procent metan og 40 procent CO2. Indtil for 7-8 år siden blev den mest brugt til at producere strøm, men i dag opgraderes det meste af biogassen og sendes ind på gasnettet, hvor den fortrænger fossil naturgas. Det sker ved at fjerne CO2’en, der derefter ikke bruges til noget.

En undtagelse er dog Nature Energys to år gamle anlæg i Korskro, der med en kapacitet på 700.000 ton biomasse var verdens største ved opførslen. Her opsamles CO2’en og renses af virksomheden Strandmøllen, der sælger forskellige gasser til brug i virksomheder. Og i dette tilfælde ender CO2’en fra biogassen blandt andet som bobler i sodavand.

Ole Hvelplund har siden 2013 arbejdet målrettet på at professionalisere og industrialisere biogas, så det bliver mere effektivt, og kan gå hånd i hånd med el, når de sidste fossile brændsler skal presses ud af energisystemet.

Han ser en fremtid for sig, hvor biogasanlæg kommer til at producere meget mere grøn gas, men samtidig får en vigtig rolle i udviklingen af nye Power-to-X-brændsler, der netop kræver CO2 eller andre stoffer sammen med grøn brint fra vindmøller og solceller.

– Vi har faktisk talt om Power-to-X i mange år inden for biogas. Vi har bare kaldt det for metanisering, men formålet er grundlæggende det samme: Nemlig at bruge et restprodukt som CO2 til at skabe mere grøn energi og i dette tilfælde metan.

– I forhold til kraftværker, der typisk står stille i en del af året, og hvor CO2’en først skal renses ud af røgen, er biogasanlæg en ren, stabil og lettilgængelig CO2-kilde, som rummer et stort Power-to-X-potentiale. I Nature Energy har vi også arbejdet med, hvordan vi kan producere nye grønne brændsler, og inden for et år regner jeg med, at vi har et testanlæg, som forhåbentlig kan bevise, at det er muligt at producere nye grønne brændsler.

– Gasrørene ligger der allerede, og jeg tror på, at der er gode muligheder for at bruge dem til at transportere de grønne brændsler derhen, hvor de nu skal bruges.

Gas skifter ham - ligesom el

Klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er i hvert fald overbevist om, at biogas i de kommende år – uanset Power-to-X-potentialet – kommer til at fylde mere i gasrørene end de nuværende cirka 20 procent.

Allerede når gasrørledningen til Lolland-Falster er færdig i 2024, vil tæt på 30 procent af Danmarks gasforbrug ifølge ministeren være biogas. I 2030 vil det være halvdelen og i 2040 op til 100 procent, skriver han i et nyligt svar til kritikerne af den nye gasrørledning.

Ifølge Ole Hvelplund skal vi betragte vores gassystem på samme måde som vores el, der også har undergået en drastisk forvandling fra sort til grøn i løbet af relativt få år.

– Ligesom for el er andelen af fossil gas hastigt på vej ned, og inden for en overskuelig fremtid vil den fossile gas blive erstattet med CO2-neutral biogas.

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Energi.