Klimakampen foregår både på borgen og hos borgerne

Signe Munk var bare 18 år, da en stærk personlig bekymring for klimaforandringer og det, de kunne føre med sig for hendes generation, sendte hende ind i politik i 2008.

Og mere end et årti senere brænder ilden stadig heftigt i SF’s klima- og energiordfører Signe Munk, der forbander de mange spildte år, hvor mængden af handling mildt sagt var til at overse.

– Der er ingen politikere, der seriøst kan påstå, at de ikke hørte advarslerne for 10 år siden om, hvad der var ved at ske. Men man gjorde ingenting, og derfor er vi tvunget til at handle så hurtigt nu, siger hun.

Viborg, København og Fur

Signe Munk er opvokset i Viborg og bor nu på øen Fur i Limfjorden, efter det hun betegner som et ’pit-stop’ i København. Anledningen var, at hun i 2014 blev valgt som næstformand i SF i en alder af bare 23 år efter fire år i byrådet i Viborg.

– Jeg er jyde til benet og vidste godt, at jeg ikke skulle bo på Amager for evigt. Jeg synes også, der er et lidt fortegnet billede af, at københavnere er for den grønne omstilling, og at befolkningen ude omkring i landet er bagstoppere. Jeg oplever, at de fleste mennesker gerne vil gøre det rigtige, og hvis man giver sig tid til at svare dem og forklare, hvorfor ting er nødvendige, kan man overvinde meget af frustrationen – også selv om det koster penge.

– Klimakampen er ikke kun politisk, men er også en borgerpligt til at påvirke hinanden til at træffe de rigtige valg. Nu har vi lavet tilskudspuljerne til at udskifte olie- og naturgasfyr, og så kan vi også godt forlange, at folk inspirerer hinanden til at få det gjort, siger hun.

– Min mor har også lavet hundredevis af madretter med kød og sovs gennem årene. Men her er det jo også en fælles opgave at lære, at man godt kan lave god mad på en anden måde med mindre eller helt uden kød.

Forbrugereje giver aktiv følelse

På samme måde skal vi hjælpes ad med at gøre op med forestillingen om, at man ikke kan køre i elbil i yderområder allerede i dag, mener Signe Munk og nævner hjemøen Fur som eksempel.

– Her kan langt de fleste sagtens have en elbil med en ladestander ved huset, og det taler min kæreste og jeg meget med vores venner om, når de er med i vores Hyundai Kona. Når det er sagt, er det dog klart, at prisen på elbiler og mængden af ladeinfrastruktur er to store barrierer i dag, som vi skal have gjort noget ved, når vi skal have mange flere over i elektriske biler.

SF er generelt begejstrede for demokratiske ejermodeller som andels- og forbrugereje, der er dominerende i den danske energisektor. Og Signe Munk ser selskabernes aktiviteter som en god måde at engagere et stort antal danskere i den grønne omstilling.

– Det giver en følelse af at være en aktiv brik i omstillingen, når energikoncerner man er medejer af, fx sætter vindmøller, solceller eller ladestandere til elbiler op. Det er en vigtig opgave for selskaberne at sørge for, at andelshaverne har fornemmelsen af, at de har medindflydelse, efterhånden som selskaberne slår sig sammen og bliver større. Man skal bare også huske, at det i alt demokratisk arbejde – også mit eget – er summen af de input man får som valgt repræsentant, der er med til at bestemme politikken. Ikke den enkeltes holdning.

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Energi