Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Klimamål mangler 600 MW grøn energi på land om året
Udbygningen af solceller og vindmøller på land går for langsomt. Ifølge nye beregninger fra Dansk Energi skal tempoet gevaldigt op, hvis Danmark skal nå sit klimamål i 2030. Men de politiske rammer blokerer.
Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 kræver, at der hvert år bliver opstillet 600 MW ekstra grøn energi på land. Det viser beregninger, som Dansk Energi har lavet med afsæt i regeringens klimapartnerskab for energi og forsyning.
Tallet kan endda vise sig at blive højere. For beregningerne forudsætter, at der etableres 2 GW ved Bornholm og 700 MW kystnær vindenergi inden 2030, hvilket er meget usikkert.
Men de politiske rammer for grøn energi på land betyder, at Danmark i øjeblikket er milevidt fra det tempo i udbygningen. I 2019 blev der kun opstillet 46 MW ekstra sol- og vindenergi, mens tallet sidste år var 205 MW.
Vi er ikke i en position, hvor vi kan vælge noget fra.
– For at nå i klimamål skal vi se en omfattende elektrificering af blandt andet transport og opvarmning, og til det skal vi bruge rigtig meget grøn strøm. Derfor skal vi have alle teknologier i spil – både vindmøller på havet og solceller og vindmøller på land. Vi er ikke i en position, hvor vi kan vælge noget fra, siger Kristine Grunnet, branchechef i Dansk Energi og fortsætter:
– Der er ikke noget energibranchen hellere vil end at levere grøn strøm fra vindmøller og solceller til vores fælles klimamål. Men det kan vise sig meget svært at nå med de nuværende politiske rammer. I øjeblikket har vi et historisk ustabilt investeringsklima for grøn energi på land i en tid med historisk høje klimaambitioner.
Ro om regulering
Siden 2018 har de virksomheder, der opstiller vindmøller og solceller på land, oplevet skiftende lovgivning, hvilket skaber usikkerhed om rammerne. Det viser en analyse, som Dansk Energi lavede tidligere på året.
For eksempel er reguleringen for at koble vindmøller og solceller til nettet blevet lavet om, mens skatten er steget på arealerne til grøn energi. Samtidig er modellen for de teknologineutrale udbud, som skal understøtte udbygningen, blevet ændret, udskudt og beskåret.
Ifølge Kristine Grunnet fører politikerne og myndighederne en zig-zag-kurs, hvor de regulerer, før de har set konsekvenserne af den forrige regulering.
– Politikerne bliver simpelthen nødt til at melde klart ud, hvad planen er for grøn energi på land. For de skiftende beslutninger, de har truffet, tilgodeser ikke den billigste form for grøn energi. Tværtimod. Vi ønsker ro om reguleringen og stabile rammer for producenterne, siger Kristine Grunnet.
Politikerne bliver simpelthen nødt til at melde klart ud, hvad planen er for grøn energi på land.
Klima og natur hånd i hånd
En anden udfordring for grøn energi på land er, at vind- og solprojekter bliver droppet, stærkt forsinket eller udfordret, fordi anlæggene vurderes at skæmme natur eller ødelægge biodiversiteten.
Men grønne energianlæg kan i mange tilfælde godt eksistere sammen med natur- og dyreliv. For eksempel viser undersøgelser fra Better Energys solcellepark Blangslev, at anlæggene faktisk kan bidrage til mere biodiversitet.
– Der er masser af eksempler på lykkelig sameksistens mellem grøn energi og natur. Derfor skal vi tage et opgør med silotænkning og knæsætte et princip om sameksistens og multifunktionel arealanvendelse. For hvis ikke vi får etableret vindmøllerne og solcellerne på land, så kan vi simpelthen ikke nå vores målsætninger, siger Kristine Grunnet.
Derudover peger Kristine Grunnet på lange sagshandlingstider i klagenævnene og lokal modstand som to ting, der yderligere udfordrer opsætning af grøn energi på land.
