Kraftvarmeværker er de sikre kort i en usikker verden

Om 12 år skal både Randers og Herning inklusive deres oplande formentlig have indkørt en ny type fjernvarmeforsyning. I begge de to jyske byer ligger det nemlig i kortene, at kraftvarmeværkerne skal lukke. Dermed risikerer det jysk-fynske elsystem at miste ca. 140 MW el-effekt, der ellers kunne tjene som backup for fluktuerende produktion fra vind- og solenergianlæg.

– Vi har en skarp kant i Randers i 2036, men indtil videre har vi heldigvis god tid til at tænke os om, siger Jesper Møller Larsen, der er direktør for Energi & Forsyning hos Verdo, der leverer fjernvarme til over 75.000 adresser i og omkring de to byer.

I Randers driver Verdo det lokale kraftvarmeværk på havnen. Kraftvarmeværket bliver fyret med bæredygtig biomasse, der blive sejlet ind midt i byen i deltaet, hvor Gudenåen møder Randers Fjord.

Om vinteren losser 1-2 skibe hver uge miljø- og klimacertificeret flis af til værket, der fra 1982-2009 blev fyret med klimabelastede kul. Omstillingen fra fossile kul til bioenergi nedbragte Verdos CO2-udledninger med næsten 100 procent.

Flodbyen Randers trimmer havnen

Randers Kommune agter at inddrage sin gamle industrihavn i en byudviklingsplan under navnet ’Flodbyen Randers’, hvor der skal skabes boliger til 7.-8.000 randrusianere. Derfor skal Verdo senest i 2036 have fjernet alt andet end kraftvarmeværkets skorsten. Det 127 meter høje vartegn fra 1982 får formodentligt lov til at blive stående som et minde om el- og varmeproduktionen på kajkanten.

– Frem til 2036 skal vi altså foretage en successiv omstilling, hvor vi fortsætter med at producere fjernvarme og elektricitet, mens boligerne rykker tættere på. Vi skal optimere vores drift af kraftvarmeværket samtidig med, at vi forbereder os på, hvordan vi kan levere fjernvarme i fremtiden, siger Jesper Møller Larsen og tilføjer, at der også eksisterer en mere akut opgave, der kræver en øget fjernvarmeproduktion:

Ca. 5.000 husstande i oplandet til Randers skifter i disse år fra opvarmning med naturgas til fjernvarme. Læg dertil også nye tilslutninger som følge af generel vækst i Randers og omegn.

Teknologiske og økonomiske usikkerheder

Verdo har ikke endnu en fiks og færdig 2035-plan, men sammen med konsulenter bliver der analyseret og regnet igennem på en række muligheder for at udvikle morgendagens energisystem. Ifølge Jesper Møller Larsen er der virkelig mange både teknologiske og økonomiske usikkerheder; netop derfor er han glad for, at Verdo trods alt har over ti år at gøre godt med.

En af de mere sikre beslutninger drejer sig om at udvide et knap 6.000 kubikmeter stort varmelager, så kraftvarmeværket kan øge sin elproduktion, når markedspriserne på el er høje. Overskudsvarme må ikke ledes ud i fjorden, men med et større lager kan mere gemmes til senere brug.

Elektrificering af varmeforsyningen

Flere varmepumper og elkedler kan også være stærke kort, der kan spilles ud, når elpriserne er lave. Igen her er der – i de størrelser der er relevante i Randers – tale om velafprøvede teknologier. En elektrificering af dele af varmeforsyningen giver flere strenge at spille på og nedbringer brugen af biomasse.

– I 2024 bortfalder kraftvarmestøtten til brug af biomasse, og så bliver det mindre attraktivt at drive kraftvarmeværket. Derfor bliver vi nødt til at være fleksible både på produktion og forbrug af elektricitet. For os er det enormt vigtigt, at vi fortsat kan drive en god forretning med lave varmepriser, siger Jesper Møller Larsen fra Verdo, hvis varmepriser på grund af billigere biomasse lige er sat ned til ca. 12.000 kr./år for et standardhus.

Verdo regner også på, om det giver mening at trække rør til levering af fjernkøling til kunder i Randers, ligesom det formentligt også vil være et fornuftigt, langsigtet kort på hånden at sænke fremløbstemperaturerne til kunderne fra over 70 til omkring 60 grader en større del af året.

– Lavtemperaturfjernvarme giver nye muligheder for sektorkobling for eksempel i forhold til at hente spildvarme fra virksomheder i området, påpeger Jesper Møller Larsen og nævner Daka SecAnim, Leka Danmark og MAKEEN Energy som nogle af de mulige leverandører.

Har Danmark effekt nok i kritiske situationer?

Jesper Møller Larsen mener, at produktion af kraftvarme med en energieffektiv samproduktion af elektricitet og fjernvarme fortsat vil være en god idé også i 2036. Spørgsmålet, der skal analyseres dybere på landsplan, er, om et elsystem baseret på vind- og solenergi (og nordisk vandkraft) kan klare sig uden en vis effekt fra biomassefyrede kraftvarmeværker, påpeger han.

Ikke desto mindre tvivler Jesper Møller Larsen stærkt på, at der bliver bygget et nyt, stort kraftvarmeværk i Randers, når tiden rinder ud for det gamle.

– Måske kommer vi til at brænde biomasse af i et eller andet omfang. Klimarådet vurderer, at vi på landsplan får brug for mere biogen CO2 end den, affaldsenergiværkerne kan levere, siger Jesper Møller Larsen med tanke på den efterspørgsmål på ’grøn’ CO2, der vil opstå i Power-to-X-anlæg, når de bl.a. skal producere brændstoffer til færger og fly.

Mange rør på kryds og tværs

Verdo er i dialog med flere eksterne parter om de kommende energivisioner for Randers Kommune, ligesom Jesper Møller Larsen og hans kollegaer med spænding følger en række planer om brint- og CO2-rør, der kan komme i nærheden af eller passere Randers Kommune. Eksempelvis kan en overordnet brintinfrastruktur i regi af Energinet/Evida blive langs den jyske østkyst.

Læs mere her: Brintinfrastruktur (energinet.dk)

– Randers ligger i et hotspot, men ligesom mange andre står vi tøvende overfor de mange muligheder. Nogle af de teknologiske løsninger – herunder meget store varmepumper og Power-to-X – har vi ikke set fungere i den skala, der skal til. Lige nu er kraftvarme det sikre kort. Vi ved, at kraftvarme fungerer, fastslår Jesper Møller Larsen.

En del af overvejelserne fra Randers gælder også for Herning, hvor der dog er en markant forskel i og med, at Ørsted ejer kraftvarmeværket. Verdo Varme Herning køber 90 procent af fjernvarmen fra Ørsted og supplerer med varmepumper og kedler. Tidshorisonten er 2035 med principiel mulighed for levetidsforlængelse af kraftvarmeværket.

– Vi har en fin dialog med Ørsted om fremtiden for Herningværket. Vi er også i god dialog med Herning og Randers kommuner, der er varmeplanmyndigheder og – som landkommuner – behandler rigtig mange ansøgninger om især solcelleparker. Vi ser naturligvis på, om lokal vind- og solenergi med direkte linjer eller indkøbsaftaler (PPA’er) kan understøtte vores forretning med varmepumper og elkedler op mod de elmarkeder, vi handler på, siger Jesper Møller Larsen.

– Vi skal skabe fremtidens energisystem i en sikker landing uden at ødelægge den daglige drift, fastslår forsyningsdirektøren.