Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

ENERGIENS TOPMØDE

Kristian Jensen: El er en fantastisk energiform

Vi skal sikre et ordentligt samspil mellem produktion, distribution og forbrug af energi, lød det fra finansminister Kristian Jensen på Energiens Topmøde. Han bakker op om flere investeringer i elnettet.

Midt i valgkampen svingede finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen vejen forbi Energiens Topmøde. Med til de omkring 600 deltagere på topmødet havde han et budskab om at gøre op med energipolitiske dogmer: 

Kristian Jensen (V) på Energiens Topmøde 2019
Foto: Jeppe Carlsen

– Det er interessant at se tilbage på, hvordan forbrug af energi nærmest blev betragtet som en dødssynd. Det har været en målsætning, at energi skal være dyrt, fordi det er en knap ressource, som vi skal spare på. Vi skal gøre op med det dogme, at energi skal være dyrt. Det, der skal være dyrt, er forureningen.  

Ifølge Kristian Jensen har man med energiaftalen fra sidste sommer – som samtlige partier i Folketinget står bag – taget de først skridt mod at aflive det dogme. Udover at man udbygger den vedvarende energi, så strømmen er 100 procent grøn i 2030, skaber aftalen incitamenter til, at danskerne bruger den grønne energi i stedet for den sorte. Det sker blandt andet ved at sænke elvarmeafgiften og den generelle elafgift.  

– Vi skal flytte os fra det, der var rigtigt engang og gå den nye virkelighed i møde. El er en fantastisk energiform. Jeg tror, at i takt med at strømmen bliver grønnere, så kommer der et pres på, at den bliver billigere. Jeg ser gerne, at afgiften på el bliver lavere, så vi kan erstatte fossile brændsler med el. Vi er nødt til at tilskynde danskerne til at tænke grønt, sagde Kristian Jensen på Energiens Topmøde. 

Jeg tror, at i takt med at strømmen bliver grønnere, så kommer der et pres på, at den bliver billigere. Jeg ser gerne, at afgiften på el bliver lavere, så vi kan erstatte fossile brændsler med el. Vi er nødt til at tilskynde danskerne til at tænke grønt.
Finansminister Kristian Jensen (V) på Energiens Topmøde 

Politisk opbakning til investeringer i elnet

Blandt andet skal danskerne tilskyndes til at køre elbil i fremtiden. Den nuværende regerings mål er 1 million grønne biler i 2030, hvilket betyder, at energibranchen skal investere massivt i at gøre elnettet klart til de klimavenlige biler  

Derfor lagde Kristian Jensen også op til, at politikerne laver et tillæg til energiaftalen, som fokuserer på samspillet mellem produktion, distribution og forbrug af energi. Det skal give klare rammer i forhold til investering i i ladestandere og elinfrastruktur.   

– Jeg vil også gerne have, at der er strøm til min kummefryser, og at der er lys i lampen. Der kommer til at være store investeringer i at udvide og forstærke vores elnet. Og sagen er, at vi fra politisk side bliver nødt til at bakke op om, at det koster nogle penge, sagde Kristian Jensen. 

Dansk Energi har som de første analyseret, hvad indtoget af elbiler kommer til at betydet for elnettet. Konklusionen er, at det vil kræve investering på mellem 32 og 48 milliarder kroner frem mod 2030 og endnu mere frem mod 2050.  

ELNET TIL FREMTIDEN

Vi har brug for millioner af elbiler i fremtidens klimaregnskab, men de kommer aldrig til at ske, hvis ikke elnettet har kapacitet til...

 

Nyheder direkte i din indbakke?