Ny klimalov er på alles læber

Spillerne er på banen, bolden er givet op, og vi ved, hvor målet står.

Nogenlunde sådan kan man sammenfatte status for den nye klimalov, der skal gøre regeringens mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 til en integreret del af dansk lovgivning på linje med undervisning, skat og meget mere. 

Men endnu er der ikke sat pen til papiret, for ingen ved, hvad der konkret skal stå i en ny klimalov. Skal den være generel og overordnet eller fyldt med specifikke mål? Hvordan skal man regne CO2-besparelser ud? Skal man operere med klimabudgetter som i nogle lande, og hvad må tælles med? Det er blot nogle af de valg, politikerne skal træffe i de kommende måneder.

Det kommende lovarbejde kom der masser af inspiration til på årets ’Energipolitisk Konference’, der blev afholdt i regi af det nye partnerskab Erhvervslivets Klimaalliance.

Den er stiftet af Dansk Energi og Dansk Industri og har allerede givet sit første indspark til klimaloven med fire anbefalinger - herunder, at loven bør fokusere på CO2-reduktion og skal bygge bro mellem investeringssikkerhed, fleksibilitet, teknologiudvikling, forsyningssikkerhed, vækst og konkurrencehensyn.  

Optimistisk minister

Den absolutte hovedrolleindehaver i arbejdet med klimaloven, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), leverede en munter og veloplagt introduktion og anslog i det hele taget en optimistisk tone trods det store ansvar.

– Når organisationer som DI, Dansk Energi, landbruget og store virksomheder spiller med, som de har gjort, føles opgaven ikke som et slid, men nærmere som at surfe på en bølge. Det skal nok blive svært og komme til at koste nogle penge, men det er altså ikke uoverstigeligt at nå den første tredjedel af vejen, sagde Dan Jørgensen og pegede på energisektoren som det sted, hvor mange af de nye løsninger skal udvikles som fx power-2-X, hvor grøn strøm omdannes til brint og andre brændsler.

Vigtig rolle til Klimarådet

Klimarådet er tiltænkt en nøglerolle i det store arbejde med at realisere og følge fremdriften tæt i de næste 11 år.

I en ny analyse anbefaler rådet bl.a., at Danmark fastsætter et indikativt reduktionsmål for 2025 i den første 2030-klimaplan, der efterfølger selve klimaloven. Derefter skal der hvert femte år laves nye 10-årsplaner med nye CO2-reduktionsmål – dog ikke nedfældet i klimaloven – i 2035, 2040 og 2045 på vej til målet om netto-nuludledning i 2050.

– Det allervigtigste ved en ny klimalov må være, at vi sikrer reelle og tilstrækkelige drivhusgasreduktioner. Så må alt andet komme i anden række. Loven skal også være troværdig, fx ved at have bred politisk opbakning og være omkostningseffektiv, sagde Klimarådets formand Peter Mølgaard.

Sagt på konferencen

 

Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister
– Målet om 70% CO2-reduktion er det, der er nødvendigt, og det skal vi nu gøre muligt. Den model har ingen brugt før, og derfor skal der også nye redskaber til.

Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi
– Vi håber på en klimalov, der samler et bredt flertal og som er forankret i midten af Danmark.

– Klimaloven bør være overordnet og tillade os, at høste CO2-reduktionerne så effektivt som muligt. Samtidig skal den balancere mellem det danske og det internationale og hvile på et stærkt, fagligt og inddragende klimaråd med inspiration fra modellen for Det Økonomiske Råd.

Morten Hultberg Buchgreitz, Executive Vice President, Ørsted
– Vi har brug for, at politikerne kigger på rammerne, så eldistributions-selskaberne kan gå i gang med at forberede elnettet til en fremtid med bl.a. mange elbiler. Det vil være det billigste på sigt.

Jens Boe Jacobsen, Business Development Direktør, Arriva Danmark
– I stedet for at tage udgangspunkt i 2030 skulle vi hellere vende det rundt og fx sige, at fra 2021 må der ikke laves andet end emissionsfri udbud for kollektiv transport. Hvis vi gør det, vil 90% være omstillet i 2030, og det til en pris på 2,8 mia. kr., der svarer til at bygge 28 km motorvej.

Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland
– De næste 40 år vil der blive bygget lige så meget, som der er blevet i de sidste 400 år, og det bliver med cement, for det er det, der binder verden sammen.

– 40% af vores CO2-udslip kommer fra det brændsel, vi bruger. 60% bliver frigivet af kridtet, når det rammer 800 grader i cementovnen. 

Politisk debat om klima og klimalov på konferencen

 

Anne Paulin (S)
– Det er vigtigt, at vi ikke får franske tilstande, så den sociale dimension i en klimalov er vigtig at tænke over. Den grønne omstilling og vores velfærd skal gå hånd i hånd.

– Statsministeren har inviteret erhvervslivet ind til Marienborg for at se, hvad de kan bidrage med, og både industri og landbrug har jo også selv budt ind.

Thomas Danielsen (V)
– Vi er sådan set med på en 70% målsætning, men vi synes der har været alt for lidt diskussion af, hvordan vi kommer derhen.

– Det her det bliver vildt dyrt, og det er noget vi skal finansiere via finanslovene – ikke via nye PSO-afgifter.

Mette Abildgaard (K)
– De beslutninger vi træffer, skal også give mening i en global kontekst.

– Klimahensyn skal tages med ved alle politiske beslutninger.

– Vi skal adressere sektorerne, men det skal ske i klimahandlingsplanen, mens selve klimaloven skal holdes enkel.

Ida Auken (R)
– Vi skal tænke omstilling og ikke afvikling, hvis vi skal inspirere andre lande, og vi skal have mod til at erstatte arbejdspladser et sted med nogle andre, som i skiftet fra olie- til vindbranchen. Jeg tror også, at sektormål er nødvendige i en klimalov, hvis der skal ske nok.

– Vi skal ikke give op på forhånd, så derfor skal vi i udgangspunktet ikke købe os til reduktioner i udlandet. Det må politikere evt. beslutte i 2028, hvis det skulle blive aktuelt, for at nå det sidste stykke.

– Jeg er mere bekymret for at se en generation af unge i grønne veste i afmagt over, at der ikke sker nok, end jeg er for gule veste.