Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

VW øjner ny business i fleksible bilbatterier

Volkswagen har øjnene sultent rettet mod millioner af elbilbatterier, der om få år kan fungere som et kæmpe strømlager, der kan være mange penge værd.

Volkswagen, der for længst har meldt ud, at fremtidens personbiler kommer til at køre på strøm, vil nu også udnytte fremtidens kæmpe lagerkapacitet i de tusindvis – og med tiden millionvis – af elbilsbatterier, der kommer til at stå i indkørsler og på parkeringspladser.  Det fortalte chefstrateg Michael Jost en gruppe journalister i Berlin.

Fidusen er, at bilerne, der i gennemsnit holder parkeret langt over 90 procent af tiden, via smart opladning kan trække el fra nettet, når der er rigelig med grøn og billig strøm. Omvendt kan de være en værdifuld ressource, når strømmen fra vindmøller og solceller er begrænset, og levere strøm tilbage til systemet i det, der i fagsprog kaldes vehicle-to-grid-services eller blot V2G.

I 2025 vil vi have et lager på 350 gigawatt-timer (GWh) til rådighed via vores flåde af elbiler. Og mellem 2025 og 2030 vil det vokse til én terawatt-time (TWh). Det er mere end alle verdens vandkraft-anlæg producerer lige nu, og vi kan garantere, at den energi vil blive gemt og brugt, og at det bliver et nyt forretningsområde for os, sagde Michael Jost, ifølge Reuters.

Til sammenligning er det årlige danske elforbrug i dag cirka 35 TWh.

Fleksibilitet er nøglen

I Danmark har Frederiksberg Forsyning og en række partnere været frontløber inden for V2G med 10 Nissan-elbiler, der har været tilsluttet elnettet i en årrække. Her har de blandt andet hjulpet med at holde frekvensen i nettet konstant på 50 Hertz mod betaling.

Volkswagen lancerer senere på året sin første elbil på en nyudviklet platform med sin ID.3 og erkender, at rivalen Tesla på dette område er omkring 10 år foran.

Tesla er en imponerende producent og er en inspiration for os. Tesla har 10 års mere erfaring, men vi haler hurtigt ind, siger Thomas Ulrich, der er bestyrelsesmedlem i VW’s forretning for elektromobilitet, ifølge Reuters.Fleksibilitet i bred forstand er en af nøglekomponenterne i fremtidens energisystem, der i vidt omfang forventes at skulle basere sig på grøn strøm. Ikke kun i transporten, men også i boligopvarmning og mange industrielle processer, hvor der i dag fx bruges gas.

GRØN TRANSPORT

Elbiler er den eneste teknologi, hvis vi skal nedbringe CO2-udledningen fra personbiler i en fart. Og det skal vi. Sådan lyder det fra...

Derfor lægger nye EU-regler blandt andet blandt andet op til, at der etableres lokale markeder, hvor elnetselskaber i deres respektive forsyningsområder kan købe fleksibilitet af nye aggregatorer, der kan pulje individuelle forbrugeres forbrug sammen til større ’klumper’ af attraktiv fleksibilitet.

Nye aktører

Dansk Energi har lovord til overs for en række nordiske regulatorers arbejde med at bane vej for nye aggregatorer, der kan hjælpe med...

Nyheder direkte i din indbakke?