Branchestatistik 2018
DAMVAD Analytics har for Wind Denmark udarbejdet en analyse af beskæftigelsen og omsætningen i vindmølleindustrien i Danmark i 2017. Statistikken viser stor fremgang i omsætningen og en fremgang på 2,3 pct. i beskæftigelsen.
Dette års branchestatistik viser blandt andet at:
- Den samlede omsætning i vindmølleindustrien var i 2017 på 143,8 mia. kr. Det svarer til en vækst på 20,4 pct. og 24,4 mia. kr. ift. 2016.
- Omsætningen var fordelt med 31,4 mia. kr. hos energiselskaber med vindaktiviteter og 112,5 mia. kr. i resten af vindmølleindustrien. Med en omsætning på 112,5 mia. kr. var 2017 et nyt rekordår, og overgår den tidligere rekord fra 2008 med næsten 10 mia. kr.
- Omsætningen pr. årsværk er steget med 11,4 pct. til 3,53 mio. kr. Dette er det højeste niveau i de år, hvor statistikken er udarbejdet.
- Wind Denmark beskæftigede i 2017 33.662 årsværk, svarende til en vækst på 2,3 pct.
- Fra 2014 til 2017 har der været en stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede på 11,8 pct.
- Beskæftigelsen steg i tre ud af fem regioner. Region Midtjylland har fortsat flest ansatte, nemlig 12.612 ansatte.
- 26,9 pct. af beskæftigelsen ligger i Ikast-Brande, Aalborg og Ringkjøbing-Skjern kommuner.
- 2,3 pct. af de privatansatte i Danmark arbejder i vindmølleindustrien.
- 86 pct. af de ansatte i vindmølleindustrien arbejder uden for Region Hovedstaden.
Emne
Links