Udbyg vedvarende energi i takt med efterspørgslen - baggrundspapir til Giv Energien Videre

For at nå målet om fossil uafhængighed er det nødvendigt at fortsætte omstillingen til vedvarende energi. Den omstilling forudsætter øget fokus på anvendelsen af den grønne strøm i form af elektrificering som forudsat i Energistyrelsens energiscenarier.

Danmark har en energipolitik, der har bragt os i front i forhold til at investere i vedvarende energi (VE) i vores el- og varmeforsyning. Danmark har som resultat af energiforliget fra 2012 taget et tigerspring frem, og de sidste år udbygget, så vi i dag kan dække 55 % af el- og fjernvarmeforbruget med vedvarende energi. I 2020 vil andelen være over 80 %.

For at nå målet om fossil uafhængighed er det nødvendigt at fortsætte omstillingen til vedvarende energi. Den omstilling forudsætter øget fokus på anvendelsen af den grønne strøm i form af elektrificering som forudsat i Energistyrelsens energiscenarier.

Denne elektrificering af energiforbrug i form af elbiler, varmepumper og ikke mindst biobrændselsfabrikker er endnu ikke på sporet. Et stagnerende elforbrug, sammen med dårlige muligheder for el-eksport til det øvrige Europa, lave priser på fossile brændsler og CO2-kvoter, har medført en meget lav elpris. Prisen på det nordiske marked er så lav at den ikke kan understøtte VEteknologiers udbredelse, selv om de bliver langt billigere. Dette udfordrer i dag udbygningen med vedvarende energi.