Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Interview

Elhandler med globale drømme

Danske Commodities har med Helle Østergaard Kristiansen i front og norske Equinor som ejer sat kurs mod nye mål i en verden fuld af støttefri, grøn energi.

”Har lige solgt 300 megawatt-timer”. ”God pris”. ”Stadig 200 lang”.

Korte, staccato-sætninger med tydelig branchejargon flyver gennem luften i Danske Commodities’ afdeling for intra-day-trading, mens skærme med tal og grafer i mange lag tårner sig op over de unge, skjorteklædte mænd på stolene.

Her handles og sendes energi afsted med minutters varsel, når der for eksempel er for meget strøm et sted i Europa og mangel på det et andet sted.

I alt er der lidt over 300 ansatte i den aarhusianske energihandelsvirksomhed, som Henrik Lind grundlagde i 2004 og selv stod i spidsen for indtil for et års tid siden, men som nu ligger i 41-årige Helle Østergaard Kristiansens hænder.

Helle_DC_floor

Ud i verden

Inden hun tog skridtet helt op i toppen var der gået otte år som risikochef og sidenhen Chief Financial Officer (CFO) samme sted, og noget af det sidste hun gjorde i sin gamle funktion var at sælge chefens virksomhed til norske Equinor – det tidligere Statoil – for tre milliarder kroner.

Vi ser det sådan, at vi i Danmark har Vestas, der laver møllerne, Ørsted, der producerer energien og os, der er specialister i at flytte den derhen, hvor der er mest brug for den.
...

Det ændrede med et slag virksomheden fra at have en ejer med sin daglige gang på kontoret til at have en statskontrolleret én af slagsen med 22.000 ansatte, som er i fuld gang med at bryde en mangeårig olie/gas-arv med mere vedvarende energi.

Den uimodståelige lækkerbisken for nordmændene var Danske Commodities’ stærke position inden for engroshandel med el. Men også inden for gas var der synergier i sigte ved at købe et handelshus med gennemtestede kompetencer gennem 15 år.

Helle_DC_portræt

- Det er for tidligt at sige, at vi og Equinor er lykkedes sammen. Men vi er startet rigtig godt med at overtage handelen med de første gaslagre, vi har taget de første skridt i en ny global ambition og åbnet nye kontorer i USA, og vi har indgået PPA-aftaler om at købe grøn el svarende til 600.000 husstandes forbrug i Storbritannien, fortæller Helle Østergaard Kristiansen.

- Vi er måske ikke noget stort opkøb for vores nye ejer, men vi er strategisk vigtige, fordi vi er med til at få udnyttet den grønne energi bedst muligt i en verden uden subsidier, og vi er stolte af at være Equinors ’route-to-market’ inden for handel med el. Vi ser det sådan, at vi i Danmark har Vestas, der laver møllerne, Ørsted, der producerer energien og os, der er specialister i at flytte den derhen, hvor der er mest brug for den.

Mere havvind på vej

Og handlen med garanteret grøn el kan snart blive mangedoblet, idet Equinor for alvor har meldt sig på banen som en toneangivende global spiller inden for havvind.

Blandt andet har Equinor vundet et stort havvindprojekt på over 800 MW i staten New York samt verdens hidtil største projekt på 3,6 GW på Doggerbanke i den britiske del af Nordsøen sammen med partneren SSE – et projekt, der alene kan forsyne 4,5 millioner husstande med el.

Det handler om at have gode prognoser for både produktion og forbrug og om at kunne forudse prisudviklingen bedre end andre. Og i en verden med mere og mere grøn energi handler det meget om vind og vejr.
...

I alt gennemfører Danske Commodities nu omkring 5.000 handler om dagen – et tal der er steget drastisk på få år uden et tilsvarende hop i omkostningerne på grund af en teknologisk platform, der er let at skalere op.

En betydelig del af handlerne sker ’på egne bøger’, som det hedder i børsjargon, når det er egne penge, der er på spil, men der handles også i stor stil for kunder såsom ejere af vindmøller og solcelleanlæg, forsyningsselskaber og kraftvarmeværker. I alt handles der på børser i 39 forskellige lande.

Vejrudsigten er penge værd

Ud over den kortsigtede intra-day-handel med strøm er der separate afdelinger for gas og for el, hvor den fysiske levering af varen først sker dage, uger, måneder eller sågar år ude i fremtiden.

Her er tempoet roligere, og det analytiske element fylder mere, og kræver andre kompetencer end at udnytte kortvarige prisforskelle.

At der følger en fysisk dimension med, når man handler energi, er med til at adskille det fra fx aktie- eller obligationshandel. Konkret er man nemlig nødt til at indregne, hvad det koster i tariffer at flytte en given mængde strøm, inden man sælger den til levering et andet sted.

- Det handler om at have gode prognoser for både produktion og forbrug og om at kunne forudse prisudviklingen bedre end andre. Og i en verden med mere og mere grøn energi handler det meget om vind og vejr, så derfor har vi meteorologer med i vores handelsteams, fortæller Helle Østergaard Kristiansen.

Helle_DC_balkon

Ud over hvor meget det blæser, og hvor meget solen skinner, er det vigtigt at have styr på eventuelle varme eller kuldebølger, priser på kul, gas og andre brændsler, driftsforstyrrelser og naturligvis forbrugspræferencer.

Kvantitative kompetencer i høj kurs

I det hele taget er folk med kvantitative kompetencer i høj kurs. Især hvis man kan kode og modellere, og Helle Østergaard Kristiansen fremhæver blandt andet samarbejdet med Aarhus Universitet, hvor hun også selv er uddannet fra som cand. merc.aud.

På spørgsmålet om hvad hun ser som de vigtigste projekter herfra nævner hun også med det samme ordet digitalisering. Det handler om stadigt mere avancerede algoritmer i selve handlerne og om robotics-systemer i efterfølgende funktioner som clearing og kontrol.

Vi arbejder både med basale, eksekverende algoritmer; algoritmer, der selv kan træffe beslutninger og så dem, der involverer egentlig ’machine learning’, og som forbedrer sig selv løbende.
...

- Tidligere var handleren én, der sad og trykkede på knapper, men i dag sker afviklingen typisk automatisk, og handlerens rolle er mere som en ’pilot’, der lægger viden ind i vores algoritmer. Vi arbejder både med basale, eksekverende algoritmer; algoritmer, der selv kan træffe beslutninger og så dem, der involverer egentlig ’machine learning’, og som forbedrer sig selv løbende. Det er et område, hvor der stadig er et stort uudnyttet potentiale, og det har vi stort fokus på, forklarer Helle Østergaard Kristiansen.

Den store appetit på unge og tech-tunge medarbejdere i hård konkurrence med andre kræver, at Danske Commodities selv gør en stor indsats for at være en attraktiv arbejdsplads. Og her er det et must at leve op til forventningerne om, hvordan en ansvarlig virksomhed opfører sig.

Helle_DC_skærm

- Unge vil kun virksomheder, der tager klimaet alvorligt. Vi har derfor lige som Danmark forpligtet os til at skære 70 procent af vores CO2-udslip væk i 2030. Det handler om mange små ting, lige fra hvordan vi rejser til, hvad vi spiser til frokost, og hvad vi gør af vores mange skærme, når vi ikke længere selv kan bruge dem, siger hun.

Flere kvinder og barsel til mænd

Hun har også indført fire måneders betalt barsel til mænd, der udgør næsten tre fjerdedele af medarbejderne, fortæller Helle Østergaard Kristiansen, der selv har bragt tre børn til verden for henholdsvis 15, 13 og 10 år siden.

- Der blev født 32 børn i Danske Commodities i fjor, så det er hverken gratis eller uden praktiske udfordringer i en forretning med en gennemsnitsalder på blot 33 år. Men det er vigtigt i vores bestræbelser på at skabe en arbejdsplads med en sund kultur, og jeg vil også meget gerne have flere kvinder, end vi har lige nu. Vi misser simpelthen for meget af talentpuljen, så længe vi kun har omkring en fjerdedel.

Jeg tror, det har en betydning, at der generelt er få kvinder på topposter i energiverdenen – måske omkring én procent – og inden for trading er der nok ikke andre end mig.
...

I efteråret udnævnte Fortune hende til nummer 31 på listen over verdens mest indflydelsesrige internationale forretningskvinder. En kåring hun ikke selv havde set komme, men som har vakt en del opsigt.

- Jeg tror, det har en betydning, at der generelt er få kvinder på topposter i energiverdenen – måske omkring én procent – og inden for trading er der nok ikke andre end mig. Det har sat et eksempel på én, der har brudt glasloftet, og det har været med til at hjælpe vores employer branding, der skal skaffe os de bedste folk.

Interviewet er også bragt i det seneste nummer af Magasinet Energi.

Nyheder direkte i din indbakke?