Kampdag

Powerkvinder, der har sat aftryk på energihistorien

8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag. Her er syv powerkvinder, der har sat aftryk på vores energihistorie. 

EuniceNewton

Eunice Newton Foote - også kaldet drivhuseffektens moder - er en af syv 'Powerkvinder', der har sat tydelige aftryk på vores energihistorie. 

Eunice Newton Foote (1819-1888) – Drivhuseffektens moder

EuniceNewton
Foto: Ritzau Scanpix

Eunice Newton Foote var på én og samme tid videnskabskvinde, opfinder og kvindesagsforkæmper. Hun bidrog til vores forståelse af atmosfærens indvirkning på klimaet og opdagede drivhuseffekten.

Hun var den første, der konkluderede, at visse gasser bliver opvarmet, når de udsættes for sollys. Eunice Newton Foote opdagede også, at stigende niveauer af kuldioxid ændrer den atmosfæriske temperatur og påvirker klimaet.

I en tid hvor kvinders rettigheder var begrænsede, tog det lang tid for omverdenen at anerkende Eunice Newton Foote som hjernen bag resultaterne, og hendes forskning blev i første omgang krediteret en mandlig kollega.

Marie Curie (1867-1934) – Den første kvindelige modtager af Nobelprisen

Marie Curie
Foto: Ritzau Scanpix

Marie Curie blev Frankrigs mest berømte videnskabskvinde, til trods for at kvinders rettigheder i samtiden var begrænsede.

Hun var ikke bare den første kvindelige modtager af Nobelprisen, men Marie Curie var også den første kvinde til at få den to gange. Første gang i fysik i 1903 med sin mand Pierre Curie og anden gang i kemi i 1911.

Marie Curie står bag opdagelsen af intet mindre end to radioaktive stoffer: Polonium og radium. Under 1. verdenskrig bidrog hun til udviklingen i brugen af røntgenstråler i medicinsk diagnostik og arbejdede selv tæt på frontlinjen.

Lise Meitner (1878-1968) - En fysiker i verdensklasse

Lise Meitner
Foto: Ritzau Scanpix

Lise Meitner var en af de mest indflydelsesrige fysikere i det 20. århundrede. I 1938 lykkedes det hende at forklare kernefission – altså hvordan et atoms kerne kan spaltes og skabe energi. Trods sin modstand mod atombomben skabte hun dermed grundlaget for udviklingen af den.

Lise Meitner var også en af personerne bag opdagelsen af grundstoffet protactinium, og det 109. grundstof, ’meitnerium’, er opkaldt efter hende. Hun var forud for sin tid og den første kvinde i Tyskland, der blev professor i fysik.

Lise Meitner blev indstillet til Nobelprisen 48 gange, men hun vandt den aldrig.

Edith Clarke (1883-1959) - USA’s første kvindelige ingeniør

EdithClarke
Foto: Ritzau Scanpix

Da Edith Clarke mistede sine forældre som ung, brugte hun arven på at betale for sin uddannelse i matematik og elektroteknik. Det gjorde, at hun blev den første kvindelige ingeniør i USA og den første kvindelige professor i elektroteknik.  

Hun er bedst kendt for sin opfindelse af Clarke-regnemaskinen i 1921, der gjorde det muligt for ingeniører at løse elektriske problemer med transmissionsledninger 10 gange hurtigere end hidtil.

Clarkes karriere og bidrag til elektroteknik har åbnet døren for mange kvinder i teknologibranchen og gjort hende til en inspirationskilde for fremtidige ingeniører og forskere.

Mária Telkes (1900-1995) - Soldronningen

Maria Telkes
Foto: Ritzau Scanpix

Mária Telkes er en pioner inden for solenergi og blev berømt for sit banebrydende arbejde med termoelektriske enheder drevet af sollys.

Under 2. verdenskrig opfandt hun et soldestilleri, der kunne fordampe havvand og genkondensere det til drikkevand. Det havde afgørende betydning for de udstationerede amerikanske soldater.

I 1972 fik hun bygget et hus, der var i stand til både at lave varme og elektricitet fra solen.

 

 

Lene Hau (1959- ) - Lysets hersker

Lene Hau
Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke mange, der kan prale af at have sænket lysets hastighed. Men det kan Lene Hau fra Vejle, som er ekspert i at lege med naturlovene.

Hun gjorde det første gang i 1999, hvor hun opdagede, at man med laser kan beskyde atomer, så de tror, at de er en slags sirup. Atomerne kan derefter køles ned, og når de er tæt på nulpunktet, kan de næsten ikke bevæge sig.

Lene Hau har flere gange vakt international opsigt med sin forskning. Og hun gjorde det umulige, da hun fandt ud af, hvordan hun ikke bare sænkede lysets hastighed, men stoppede det helt i 2001.

Denise Gray – Kvinden, der gjorde batterier grønnere

Denise Gray
Foto: Ritzau Scanpix

Vi kan alle takke Denise Gray for at forbedre teknologien inden for batterier, så vi kan køre længere, grønnere og mere effektivt i elbil.

Hun er kendt for sit bidrag til udviklingen af ​​lithium-ion-batterier, som er bæredygtige og genanvendelige batterier med en højere energitæthed og effektivitet, der muliggør elbilers rækkevidde og ydeevne.

Denise Gray har modtaget flere priser og anerkendelser i løbet af sin karriere og har besiddet direktørposter i diverse store virksomheder, blandt andet General Motors & LG Chem.

Nyheder direkte i din indbakke?