Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

WEBINAR

Europa dropper kullene og sætter kurs mod en klimaunion

Stadig mere klimavenlig strøm fra vindmøller og solceller gør en elektrificering af transport, opvarmning og industrier stadig mere oplagt. Elektrificering kan sammen med renovering af bygninger skabe vækst og jobs i et Europa plaget af økonomisk nedgang på grund af corona.

Knap 60 år efter at seks europæiske lande stiftede Kul- og Stålunionen, skal EU’s 27 medlemslande udvikle en klimaunion med et stærkt fokus bl.a. på elektrificering og renovering af bygninger.

Sådan lyder en vision, der netop er blevet drøftet på et webinar arrangeret af Erhvervslivets Klimaalliance i skyggen af corona-krisen.

Kul- og Stålunionen blev stiftet i 1952 og udviklede sig senere til EF og EU. Klimaunionen har klimaneutralitet i 2050 som et foreløbigt endemål, men der er meget, der skal diskuteres og besluttes, inden det eventuelt kommer så vidt.

Hovedsporene lægges lige nu på skype-skærme over hele Europa, fastslår Morten Helveg Petersen (R), der som næstformand for Europa-Parlamentets industri- og energiudvalg (ITRE) er en af de mange danskere, der er centralt placeret i debatten om Europas energi- og klimapolitiske udvikling.

Ifølge Morten Helveg Petersen står Europa i et vadested, hvor vi på baggrund af en sundhedsmæssig og økonomisk krise skal beslutte, om vi skal stå sammen, eller om hvert land hver for sig vil klare udfordringerne. Hans valg er helt klart samarbejdets vej.

Green deal og genopretning

Med et muligt fald på 5-10 procent i den europæiske økonomi, skal Europa-Kommissionens forslag fra december om en ’green deal’ tænkes sammen med en snarlig genopretnings- og vækstplan, der skal skabe millioner af nye arbejdspladser.

EU

Havvind og elbiler har en central plads i EU's nye store klimaplan, European Green Deal, der sætter kurs mod klimaneutralitet i 2050....

På den korte bane er der brug for renovering af bygninger for at skabe jobs og for at understøtte vores grønne ambitioner, siger Morten Helveg Petersen, der ser en megasatsning på offshore vind og sektorkoblinger som nogle af de øvrige initiativer, der kan fremme flere positive dagsordenen på samme tid.

Generaldirektør Ditte Juul Jørgensen fra Europa-Kommissionens generaldirektorat for energi (DG Energi) er en af dem, der arbejder ihærdigt på en ny genopretnings- og vækstplan for Europa.

Den skal være grøn og understøtte målet om klimaneutralitet i 2050 og passe ind i vores digitale strategi, fastslår Ditte Juul Jørgensen på webinaret, hvor hun påpeger, at energisektoren står for 75 procent af Europas udledninger af drivhusgasser. Derfor har energisektoren også en nøglerolle i meget af det, der skal ske fremover.

Et kig ind i EU-Kommissionens maskinrum

Endnu er genopretningsplanen under udarbejdelse, men overfor webinarets 300 deltagere løfter Ditte Juul Jørgensen sløret for nogle af de elementer, der arbejdes med.

For det første har Europa brug for en højere energieffektivitet. Over en tredjedel af energiforbruget stammer fra boliger og bygninger, så ’bygningsrenovering’ er helt centralt – både i forhold til CO2-udledninger og jobskabelse i byggesektoren.

For det andet har Europa allerede opbygget en styrkeposition indenfor vedvarende energi – herunder bl.a. vind- og solenergi. Nogle få kendte virksomheder dominerer produktionen, men når Kommissionen foretager en dybere analyse af værdikæderne, står det klart, at der er underleverandørjobs i de fleste medlemslande. En opskalering af offshore-elproduktion i Nordsøen, Østersøen og Middelhavsområdet, ’så den kan blive konkurrencedygtig og stærk’, er noget af det, der kan være på trapperne.

For det tredje vil der, hvis EU skal være klimaneutral i 2050, være brug for ny og forbedret teknologi indenfor både kendte og helt nye sektorer. Selvom forskning og udvikling ikke skaber millioner af jobs på den korte bane, så er F&U ’også relevant i forhold til genopretningsplanen som en grundsten for det marked, der rækker længere frem’, vurderer Ditte Juul Jørgensen.

Med stormskridt mod CO2-neutral el

Også i toppen af den europæiske energibrancheorganisation Eurelectric sidder der en dansker, der aktivt deltager i debatten om Europas fremtid:

Elektrificering er nøglen til det grønne Europa, og det er et godt tidspunkt at sætte fokus på nu, hvor kulunionen er ved at blive en klimaunion, siger generalsekretær Kristian Ruby fra Eurelectric.

Han påpeger, at CO2-udledningen fra elproduktion faldt kraftigt i 2019, og Kristian Ruby forventer, at den tendens vil blive forstærket i år på grund af økonomisk afmatning og elmarkedets dynamikker. Allerede inden corona-krisen satte ind, var elpriserne lave på grund af mildt vejr i Europa (= lav efterspørgsel) og prispres fra stadig mere vedvarende energi.    

Vi bevæger os med stormskridt mod lavere CO2-udslip i 2020, fastslår Kristian Ruby og nævner, at det altså er usædvanligt og bemærkelsesværdigt, at et centralt land som Tyskland nu kører med 50 procent VE-andel i længere perioder.

Der sker noget markant i sammensætningen af elproduktionen i store dele af Europa, siger Kristian Ruby og fastslår, at det er nu, vi skal holde tempo med massive investeringer i grøn produktionskapacitet og infrastruktur. En af udfordringerne er, at de lave elpriser gør, at dele af energisektoren fattes penge; derfor ’spiller politik en afgørende rolle’.

Elektrificering skaber jobs

Og den politik bør af en række gode grunde fremme en europæisk elektrificering, mener Eurelectric.

For det første er el meget hastigt på vej mod CO2-neutralitet. Dermed bliver el et stadig mere attraktivt produkt.

For det andet bidrager el til at energieffektivisere samfundet. Ved at bruge mere el for eksempel til elbiler og varmepumper, bruger vi mindre energi. 

For det tredje er der behov for elektrificering af bygninger, transport og dele af industrien for at få et samspil mellem variabel elproduktion fra vedvarende energi og fleksibelt elforbrug.

For det fjerde kan massive investeringer i ladeinfrastruktur til elektriske køretøjer – udover at give klima- og miljøgevinster – være en livline for den europæiske bilindustri, der også er hårdt ramt af corona-krisen. Også for andre industrier vil en elektrificering være afgørende for at skabe vækst og jobs, vurderer Eurelectric.

Vi har brug for mindst en million offentlige ladepunkter i Europa frem til 2025, siger Kristian Ruby, der opfordrer politikerne til at anerkende elektricitet som et vigtigt omdrejningspunkt – og til at gøre elektriciteten til en del af kriseindsatsen i de programmer, der er på vej.

Den gensidige afhængighedsmodel

Siden nytår har EU’s regulatoriske vagthund på energiområdet, ACER, haft Christian Zinglersen som direktør. Hvis EU skal nå sit mål om klimaneutralitet i 2050, så skal der investeres i infrastruktur og vedvarende energi, vurderer han:

Elektrificering er noget af det, der skal til for at få en aggressiv omstilling til at lykkes, siger Christian Zinglersen til sit webkamera og dermed de 300 deltagere i klimaalliancens debatmøde.

Ligesom de andre oplægsholdere mener Christian Zinglersen, at energibranchen i Europa har været ferm til at holde en flot forsyningssikkerhed i disse corona-tider. ACER-direktøren konstaterer imidlertid også, at det, han kalder ’den gensidige afhængighedsmodel’, er udfordret af nationale strømninger.

Hvilken vej vælger Europa?

En række analyser – senest Offshore Wind Outlook 2019 fra IEA – viser, at det giver rigtig god mening at satse på 100, 200 eller måske endnu flere GW vind i Nordsøen. En enorm elproduktion fra disse parker kræver nye transmissionsforbindelser ned gennem Europa, og det er langt fra ’en no-brainer’.

GLOBAL LANCERING

Havvind spiller en vital rolle i verdens grønne omstilling, og kan forsyne verden med grøn strøm, blot ved udnyttelse af de bedste...

Det er vanskeligt, siger Christian Zinglersen forsigtigt og påpeger, at det også er kompliceret at svare præcist på, hvem der skal betale for disse nye forbindelser. Trods regler om det indre energimarked er det sågar heller ikke nemt at nå i mål med, at eksisterende ledninger på tværs af landegrænser bliver udnyttet til fælles bedste blot 70 procent af tiden.

For Christian Zinglersen er det fundamentale spørgsmål, om Europa vælger den fælles eller den nationale vej.

Hvis man vil den fælles vej med gensidig afhængighed, skal der lægges kræfter i det, fastslår Christian Zinglersen.

Bag Erhvervslivets Klimaalliance står DI Energi og Dansk Energi.
Webinar blev styret af branchedirektør Troels Ranis fra DI Energi og viceadm. direktør Anders Stouge fra Dansk Energi.

Emne

Nyheder direkte i din indbakke?