Kina udfordrer Europas grønne industri

Vedvarende energi og elektrificering med grøn strøm er krumtappen i Europas omstilling bort fra fossile brændsler, men den europæiske industri på både solceller og vindenergi er under gevaldigt pres især fra statsstøttede kinesiske virksomheder.

Direktør Ditte Juul Jørgensen fra Europa-Kommissionens generaldirektorat for energi (DG Energi) ser en klar udfordring på globale markeder og er i løbende dialog med EU’s 27 energiministre og Europa-Parlamentet om at videreudvikle de rette industripolitiske svar.

– Europa er stadig førende på vind, mens solceller i stort omfang bliver produceret i Kina, lyder analysen fra Ditte Juul Jørgensen under et besøg i Danmark, hvor hun bl.a. gav dansk presse et overblik over de mange europæiske initiativer, der er blevet gennemført de seneste godt fire år, og nogle af dem, der er på vej.

De seneste år har klima og energi fyldt rigtig meget på EU’s dagsorden. Under EU’s grønne pagt og RePowerEU skal initiativer som Net-Zero Industry Act, Critical Raw Materials Act og elmarkedsreformen både adressere klima, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.

Medlovgiverne har færdigforhandlet forslagene og Europa-Kommissionen fortsætter sit arbejde med at analysere og handle på udviklingen, der udover konkurrencen på det globale marked er præget af Ruslands fuldskalakrig mod Ukraine og USA’s ’Inflation Reduction Act’. Med ’Inflation Reduction Act' gør USA det attraktivt at investere bl.a. i grøn energi.

Solcellefabrik bløder i sit regnskab

Solceller og vindmøller er nøgleteknologier på vej mod klimaneutralitet og større forsyningssikkerhed.

På solceller er situationen, at Kina banker anlæg op på sin ’hjemmebane’ i et tempo, der kan tage pusten fra de fleste. Kina opsatte i 2023 langt over 200 gigawatt (GW) solceller i parker og på hustage. I vores del af verden blev det ifølge SolarPower Europe til cirka 56 GW nye solcelleanlæg.

Trods den massive opsætning er der overkapacitet i Kina, så nu overstrømmes det europæiske marked med billige kinesiske solceller. En af Europas største tilbageværende producenter, schweiziske Meyer Burger, bløder i sit regnskab og har på den baggrund - kombineret med et bedre investeringsklima i USA - varslet lukning af en solcellefabrik med 500 ansatte i Tyskland.

Meyer Burger opfordrer til prompte europæisk handling – og måske er noget på vej: Europa-Kommissionen og energiministrene skal mandag diskutere de udfordringer, som solcellesektoren har, og mulige løsninger.

– De lave priser på solceller, energikrisen og RePowerEU planen har ført til, at vi har fået opsat mange flere solcelleanlæg med gunstige elpriser for forbrugerne til følge. På længere sigt handler det om at styrke konkurrenceevnen bl.a. med innovation, sikkerhed, forskning og udvikling, vurderer Ditte Juul Jørgensen op til energiministermødet.  

Udbud med andre kriterier end pris

På vindenergi har Vestas, Siemens Gamesa og andre stadig en chance for at opretholde produktionen, så den kan bidrage med hardware til EU’s mål om 42,5-45 procent vedvarende energi og mindst 55 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030. Egenproduktionen skaber også jobs og mindsket sårbarhed i forhold til krig og geopoliske gnidninger.

I en erkendelse af, at vindenergiindustrien er presset af en række uheldige omstændigheder – inflation, høje renter, udfordrede forsyningskæder m.m. – har Europa-Kommissionen som supplement til den omfattende pakke af 2030-initiativer under ’green deal’ fremlagt en vindenergihandlingsplan, der matcher en række af industriens styrkepositioner.

–  Europas industri er god til at konkurrere på bæredygtighed, kvalitet, innovation, sikkerhed og systemintegration, påpeger Ditte Juul Jørgensen.

Et af svarene i vindenergihandlingsplanen handler derfor om at designe udbud, så vindmølleparker ikke kun handler om ’billigst’, men som også rummer kriterier for eksempel om sikkerhed samt social og miljømæssig bæredygtighed.

Vindenergihandlingsplanen er ikke vedtaget som et direktiv og opfølgende arbejde ligger også forude i forhold til EU’s 2040-mål, hvor Europa-Kommissionen har offentliggjort en detaljeret konsekvensanalyse af mulige veje til at nå klimaneutralitet i 2050.

På grundlag af analysen anbefaler Europa-Kommissionen en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 90 procent senest i 2040 i forhold til 1990-niveauet for at opfylde målet på en retfærdig og omkostningseffektiv vis.

Enorme investeringer skal aktiveres

De næste måneder kommer primært til at handle om valg til Europa-Parlamentet og udpegning af Europa-Kommissionens medlemmer for den næste femårsperiode.

Ifølge Ditte Juul Jørgensen vil denne periode bl.a. blive defineret i forhold til, om det lykkes at ’få ting til at ske’. Beregninger viser, at EU-landene skal investere ca. 1.300 mia. euro om året for at nå deres 2030-mål. Heraf står energiområdet for cirka halvdelen.

’Investeringsklima’ og ’forenkling af regler’ bliver afgørende, vurderer DG Energi-generaldirektøren i lyset af EU’s egne mål og FN’s klimaaftaler:  

– Udbygning af vedvarende energi og energieffektivitet er en global indsats. På COP28 var der enighed om at tredoble udbygningen med vedvarende energi, fordoble indsatsen på energieffektivitet og udfase de fossile brændsler, påpeger Ditte Juul Jørgensen.

Alle teknologier skal i spil

At elsystemet rummer nøglen til et klimaneutralt Europa er Kommissionen ikke i tvivl om:

– Vi har de fleste af de teknologier, vi har brug for, og vi får brug for dem alle sammen, fastslår Ditte Juul Jørgensen og peger på bl.a. vind, sol, vand, geotermi, kraftvarme, atomkraft (i de lande, der vælger det), CO2-opsamling, -deponering og -brug (CCS/U) samt energieffektivitet.

Mere fleksibelt elforbrug, sektorkobling, digitalisering og stærkere kabler mellem de enkelte lande er også dele af den nødvendige pakke.

– Vi har kollektivt underinvesteret i elnettet. Derfor har vi fremlagt en ’grid action plan’. Jo mere integreret energisystemerne bliver, desto mere omkostningseffektivt kan vi drive elnettet. Øget integration styrker også vores forsyningssikkerhed, siger Ditte Juul Jørgensen, der også på kabel-siden har øje for vigtigheden af at føre europæisk industripolitik:

– Det er nødvendigt at øge produktionen af nye kabler, og det kræver synlighed i forhold til efterspørgslen. Derfor arbejder vi bl.a. sammen med Den Europæiske Investeringsbank på at nedbringe risikoen for investeringerne, oplyser hun.