Energipriserne stak af i 2021 – hvad kan vi forvente i 2022?

Gasprisen har afgørende rolle

Helt centralt i fortællingen om energipriserne i 2021 står gasprisen. Den foreløbige rekord kom den 21. december, hvor man rundede 16 kr/m3.

Men hvorfor er gasprisen så høj – og så afgørende? Det er fordi, vi bruger meget gas blandt andet til opvarmning, og fordi elprisen i høj grad er afhængig af gasprisen.

At vi på den nordlige halvkugle bruger gas til opvarmning var med til at skyde prisen på gas i vejret, da vinteren 2020/2021 var koldere end normalt. Det øgede efterspørgslen og var med til at tømme gaslagrene.

De stigende gaspriser gjorde, at genopfyldningen af gaslagrene gik langsomre end normalt – og efterhånden som en ny fyringssæson nærmede sig, steg priserne yderligere.

Globalt er der mindre lagerkapacitet til gas end til kul og olie, og det er med til at gøre gasprisen mere svingende, end vi ser for priserne på kul og olie.

Samtidig er mere og mere gas blevet solgt til Asien fremfor til Europa – både den nordamerikanske og den russiske gas. Og det har været medvirkende årsag til, at gasprisen i Europa er eksploderet i efteråret 2021. Prisen var nogenlunde stabil i oktober og november, men meldinger om en ny kold vinter i Europa og tvivl om, hvorvidt den nye tyske regering vil at godkende gasledningen mellem Rusland og Europa, Nord Stream 2, fik altså gasprisen til at slå rekord her i midten af december.

Man har længe forventet et fald i gasprisen, når foråret kommer og gasforbruget naturligt falder omkring april. De seneste prisstigninger gør, at det forventede fald i prisen bliver noget lavere end først antaget. Markedet lige nu peger altså på meget høje gaspriser gennem vinteren og høje gaspriser gennem hele 2022. Først i foråret 2023 forventer markedet en tilbagevenden til noget som ligner normalen.

El bliver stadigt grønnere – men gassen sætter prisen

Selvom vi i Danmark har et elsystem, som primært er forsynet af billig vind og sol, så er prisen stadig påvirket af de fossile kraftværkers prissætning. Det skyldes, at vi endnu har brug for gassen og kullene mange af årets timer, og da det dyreste værk i elmarkedet sætter elprisen, så stiger elpriserne,  når gas- og kulpriserne gør elproduktionen fra kraftværkerne dyrere.

Elprisen har derfor fulgt samme stigende tendens som gasprisen - særligt i efteråret 2021.

Vores store vindkraftproduktion i Danmark har dog betydet, at vi i perioder med meget vind har undgået de værste elprisstigninger. Dem har de ikke været forskånet for syd for grænsen, hvor bl.a. Tyskland og Frankrig konstant har været afhænge af et dyrt fossilt kraftværk til at sætte prisen i elmarkedet.

2021 har dog budt på mindre vind end normalt, og vandmængderne i Norge og Sverige lå i sommers 25 procent under normalen. Det betød mindre vandkraft fra vores nordiske naboer. Mindre vind og vand end normalt har altså også været medvirkende til højere elpriser.

Da elprisen afhænger så meget af de fossile produktionsanlæg, skal man også se til dem for en prognose for fremtiden. Derfor er markedets forventning forsat høje elpriser gennem hele 2022.

Kul har fået comeback i Europa

Kulprisen har i hele 2021 været mere stabil end gas- og elpriserne. Det hænger i nogen grad sammen med, at kul er lettere at gemme end gas og el. Det er ikke unormalt, at kraftværker har kul liggende til over et års forbrug, og de reserver kan bruges, når priserne stiger voldsomt.

Men kulprisen har ikke været uberørt – for de høje priser på gas, har givet kullet comeback som den foretrukne fossile energikilde i den europæiske elforsyning. Og øget efterspørgsel, giver som bekendt øgede priser.

Kulprisen toppede først i oktober med 250$/ton, hvilket er tre gange højere end prisen ved årets start. Siden er prisen dog faldet igen. Fremtidsudsigterne for kulprisen, at den bliver på det nuværende niveau.

Olieprisen er fordoblet

Olieprisen er de seneste 18 måneder steget stille og roligt til ca. 80$/tønde, hvilket er en fordobling i forhold til årets start.

CO2-prisen er også skudt i vejret

Prisen på CO2-kvoter har været stigende siden EU i 2017 vedtog den såkaldte MSR-mekanisme (Market Stability Reserve)

CO2-kvotepriserne har de seneste år været koblet meget tæt til kul- og gaspriserne, og det har betydet, at at mange elproducenter er skiftet fra kul til det mindre forurenende gas.

I 2021 har stigningen i gasprisen dog været så stor i forhold til stigning i kulprisen, at denne priskobling er forsvundet, og CO2-prisen er sendt yderligere i vejret.

I december toppede kvoteprisen på over 630kr/ton – det er 2,5 gange niveauet ved årets start.