Kinas udledning af klimagasser kan falde fra 2024
Massiv udbygning med især solceller men også vindenergi er en af forklaringerne på, at de kinesiske CO2-udledninger måske topper i 2023. Hvis det sker, er det en god klimanyhed, men udviklingen understreger også behovet for at føre europæisk industripolitik, mener Kristian Jensen, der er administrerende direktør i Green Power Denmark.
Kina udbygger hastigt med solceller i år, hvor der bliver installeret 210.000 MW (210 GW) solceller på hustage og som solcelleparker. Illustration: Olekcii Mach / Colourbox
Kina lover officielt, at udledningen af drivhusgasser topper inden 2030. Måske rammer det kinesiske bidrag til CO2-forureningen af atmosfære og oceaner imidlertid sit klimaks i år.
En rapport fra det finske Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA) indikerer, at CO2-udledningerne falder i 2024 og – nok så bemærkelsesværdigt – også i årene derefter som følge af en strukturel omstilling af det kinesiske samfund. Især i elsektoren bliver der rykket i en grønnere retning.
– Hvis Kinas udledninger begynder at falde, er det en rigtig god klimanyhed. Kina er verdens største CO2-udleder, så det er fuldstændig afgørende for klodens fremtid, at Kina skærer i sine udledninger hurtigst mulig, siger adm. direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark under FN’s 28 klimakonference (COP28), der løber til den 12. december.
Milevidt fra Paris-målet
På COP28 i Dubai er der blandt andet fokus på, hvordan den globale udbygning med vedvarende energi kan øges, og hvordan den globale anvendelse af kul, olie og naturgas kan begrænses. Danmark og EU foreslår, at produktionen af vedvarende energi bliver tredoblet, og at gevinsten fra energieffektiviseringer bliver fordoblet frem mod 2030.
Målet er fortsat som vedtaget på COP21 i Paris at begrænse den globale temperaturstigning til 2 (og gerne 1,5) grader – også altså gøre meget mere end de enkelte lande har meldt ind i deres klimaplaner (de såkaldte NDC’er), der ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) samlet sætter kurs mod alarmerende 2,5-2,9 grader.
– Budskabet fra UNEP er, at alle lande skal gøre meget mere. Kina spiller en nøglerolle i forhandlingerne – og som forbillede på grønne teknologier og skræmmebillede på kulkraft, siger Kristian Jensen.
Solceller i stor skala
Solceller er den primære forklaring på det mulige fald i CO2-forurening fra den kinesiske elproduktion. Rigtig mange solceller. Kina får i år etableret 210.000 MW (210 GW) solceller på hustage og som solcelleparker.
Samtidig bliver vindenergikapaciteten øget med 65 GW, vandkraften med 7 GW og atomkraften med 3 GW. Samlet vil disse kapaciteter, der er blevet eller bliver koblet på elnettet i 2023, producere 423 TWh. Til sammenligning: Tyskland har et elforbrug på ca. 500 TWh.
Halvdelen af de mange solceller bliver installeret på hustage som et resultat af en auktionsmodel, hvor VE-udviklere kan byde ind med store leverancer til lokalområder. Under denne model forhandler VE-udviklerne med alle involverede parter: Bygningsejere, elnetselskaber, leverandører af solceller, installatører og finansieringskilder.
Modellen giver tydeligvis volumen og hastighed i udrulningen – og faldende priser. Solceller byder sig til som verdens billigste elproduktionsteknologi for både små og store anlæg.
Den anden halvdel af de solceller, der kommer på elnettet i Kina i 2023, handler om solcelleparker. De er ofte i GW-størrelse og bliver rejst i den vestlige og nordlige del af Kina. Også her kan de kinesiske virksomheder sikre sig store ordrer, der skal eksekveres på kort tid.
Nødvendigt med europæisk industripolitik
Ved udgangen af 2022 havde Kina installeret godt 1.200 GW vedvarende energi nogenlunde ligeligt fordelt på vind- og solenergi, men i år stikker solcellerne af. Solcelle-udbygningen i 2023 følger op på over ti års opbygning af et gigantisk hjemmemarked, der sætter sine tydelige spor i globale statistikker. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) sidder Kina på over 80 procent af alle dele af fremstillingsprocesserne på solcellemarkedet.
– Kina fører bevidst industripolitik på sol, vind, batterier og andre grønne teknologier. Kinesiske virksomheder har udkonkurreret den europæiske solcelleindustri og har et solidt greb på store dele af det globale marked. Nu begynder kineserne også at vise sig på det europæiske marked for vindenergi. Vi bliver i Europa nødt til at tage den udfordring op – vi skal ikke være naive, siger Kristian Jensen.
Kina fører bevidst industripolitik på sol, vind, batterier og andre grønne teknologier. Vi bliver i Europa nødt til at tage den udfordring op – vi skal ikke være naive.
Green Power Denmark roser Europa-Kommissionen for at blæse til kamp for vindindustrien i Europa med nyt udspil og føre en mere aktiv...
Kulkraft dominerer fortsat
Elproduktionen af solceller og de øvrige low carbon-teknologier begynder tilsyneladende at kunne dække mere end væksten i det kinesiske elforbrug. Klimamæssigt er spørgsmålet imidlertid, hvilke konsekvenser det får for Kinas produktion af elektricitet på eksisterende og nye kulkraftværker. Kulkraft dækker fortsat cirka to tredjedel af elforbruget i Kina.
I juni var kulkraftkapaciteten ifølge CREA-rapporten på 1.141 GW med ekstra 136 GW under opførsel og 99 GW med tilladelse til at blive etableret. Siden juni har ekstra 25 GW kulkraft også fået grønt lys.
– Jeg håber, at Kina hurtigt får lukket en række gamle kulkraftværker og stopper udbygningen med nye. Vedvarende energi og øget energieffektivitet bl.a. via elektrificering er en stor del af svaret på klimaudfordringen, fastslår Kristian Jensen.
Hvornår Kina vurderer, at udledningen af klimagasser topper, kan der komme bud på under COP28. Hvis traditionen holdes tro, vil Kina lancere en opdateret China Renewable Energy Outlook på sin pavillon under klimakonferencen.
Rapporten udarbejdes i samarbejde med internationale eksperter bl.a. fra Danmark, der i mange år har samarbejdet med Kina om modeller og scenarier for det kinesiske energisystem.
