Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Verden holder vejret – hvilken vej vælger Kina?
Premierminister Li Keqiang bebuder øget fokus på forsyningssikkerhed i Kinas femårsplan for 2021-25. Hvis det betyder meget mere kulkraft, vil det være rigtig skidt for klodens klima. Ny rapport påviser et økonomisk attraktivt alternativ med bl.a. øget energieffektivitet kombineret med ekstrem meget vind- og solenergi.
Energy Research Institute, som er en del af det magtfulde kinesiske planlægningsministerium NDRC, fremlægger torsdag resultaterne af en ny udgave af China Renewable Energy Outlook.
Det sker overfor kinesiske og danske topforhandlere på Den Kinesiske Pavillon på FN’s klimakonference COP25 i Madrid på en baggrund af foruroligende signaler fra Kinas premierminister Li Keqiang om at gøre forsyningssikkerhed og kulkraft til topprioriteter i den næste femårsplan for 2021-2025.
Kina har indtil for nylig regnet med at kunne importere gas fra USA, men med Donald Trump som præsident er det næppe realistisk.
– Handelskrigen med USA kan godt bremse den grønne omstilling i Kina, men jeg er ikke voldsomt bekymret. Med de seneste års store prisfald står vind- og solenergi nu parat til at tage over fra kul, også i Kina, siger chefekspert Kaare Sandholt fra Kinas nationale VE-center (CNREC) i Beijing.
Netop CNREC er organisationen, der med assistance fra danske og tyske eksperter udgiver China Renewable Energy Outlook som et forskningsbaseret indspil til Kinas næste og 14. femårsplan.
Og den besked, CNREC lancerer overfor klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), Kinas nye klima-chefforhandler Zhao Yimin og andre gæster i den kinesiske pavillon på COP25, er klar:
Det vil være økonomisk attraktivt for Kina at gå den grønne vej med øget energieffektivitet og rigtig meget vedvarende energi.
Med de seneste års store prisfald står vind- og solenergi nu parat til at tage over fra kul, også i Kina.
Et kulkraftværk hver anden uge
Adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi krydser fingre for, at den kinesiske ledelse lader sig inspirere af de nye VE-scenarier, for det er alt andet end bæredygtigt at indvie et nyt kulfyret kraftværk omtrent hver anden uge, som det har været normen i en del år nu.
– Uden ambitiøse kinesiske klima-ambitioner er vi alle ilde stedt. Alle tal i Kina er voldsomt store, og det gælder også deres CO2-udledninger. Kina skal meget snart lykkes med at afkoble økonomisk vækst og vækst i CO2-udledninger, ellers har vi ikke en chance for at holde den globale opvarmning på maksimum to grader, siger Lars Aagaard fra COP25 i Madrid.
Danmarks udledning af drivhusgasser ligger i meget runde tal på omkring 50 millioner tons om året. Hvis Kina skal leve op til sin nationale forpligtelse i forhold til togradersmålet, skal landet bl.a. reducere sine udledninger fra energisektoren til en fjerdedel over de næste tre årtier. Fra 9,6 mia. tons CO2 i 2018 til 2,6 mia. tons i 2050.
– Med det nye outlook har vi ud fra de globale scenarier regnet på et CO2-budget for Kina frem til 2050, og vi peger på nogle af de muligheder, der er, for at holde budgettet. Analyserne viser, at det er vigtigt at handle nu for at kunne nå det samlede budgetmål på en effektiv måde, fastslår Kaare Sandholt.
Voldsom meget mere grøn energi
Hvis den kinesiske ledelse vælger at følge hovedanbefalingerne i China Renewable Energy Outlook, så skal der etableres i gennemsnit 53 GW vind og 57 GW sol om året i den næste femårsperiode. Altså i alt ca. 265 GW vind og 287 GW, hvilket er ganske svimlende sammenlignet med, at vi i Danmark har maksimalt træk på vores el-kapacitet på under 10 GW.
I den 15. og 16. femårsplan skal der etableres henholdsvis 600 GW og 750 GW vindkraft og en tilsvarende mængde solenergi for at dække behovet for grøn elektricitet i en nation med omkring 1,5 mia. mennesker. I alt skal den samlede VE-kapacitet inkl. vandkraft øges fra ca. 700 GW i 2018 til 6.000 GW i 2050.
Spørgsmålet er så, om Kina vælger den grønne motorvej eller fortsætter ud af kul-vejen. I 2017 og 2018 blev der tilføjet rigtig meget kulkraft til det kinesiske energimiks, men noget tyder på, at 2019 bliver anderledes.
Væksten i elforbruget er dæmpet en smule til tre procent (mod 6,7 procent i de to foregående år), og det merforbrug, der er skabt, bliver langt hen ad vejen dækket af atomkraft, vandkraft samt vind- og solenergi.
Kulkraftværker kører med underskud
– Der er en stigning i kulforbruget, men det skyldes en øget produktion af stål og cement. Min vurdering er, at kulkraftværkerne er i krise. Deres benyttelsestider ligger - ifølge Carbonbrief - på under 50 procent for fjerde år i træk, og nogle af kraftværkerne kører med underskud. Både kulpriser og elpriser vil blive sat mere fri i de kommende år, og det vil ikke gøre det lettere for kraftværkerne at tjene penge, påpeger Kaare Sandholt og nævner endnu en række observationspunkter:
Nye kulkraftværker har ikke statslige garantier i ryggen, og vind- og solenergi vil ifølge de seneste prognoser kunne klare sig uden støtte inden for få år. Allerede i 2020 vil større vindmølle- og solcelleparker ifølge indgåede kontrakter levere elektricitet til samme pris som kulkraft. Dertil kommer, at Kinas regering nu ser ud til helhjertet at ville fremme små VE-anlæg.
– Selv om der stadig investeres i fossil energi, så ser jeg det mest som en konsekvens af tidligere års beslutninger; ikke som en fremadrettet tendens. I en periode omkring 2013 godkendte kinesiske provinser desværre stort set alle ansøgninger om nye kulkraftværker, men den bølge er ved at ebbe ud, siger Kaare Sandholt, der ser 2019-2021 som oprydnings- og omstrukturerings-år… inden det næste store ryk.
Aagaard: Alle lande skal stramme op
Lars Aagaard fra Dansk Energi håber, at Kinas ledelse erkender, at de meget snart skal begynde at nedbringe udledninger af drivhusgasser. Kina har lovet, at deres udledninger topper senest i 2030, men hvis togradersmålet ikke skal ende som et fatamorgana, skal alle lande stramme op om deres planer, påpeger han.
Danmark og Kina har samarbejdet om energi og klima, siden vi indgik de første vindprogrammer for 15 år siden. Det er musen og elefanten, men begge lande er drevet af visioner og ambitioner. Vi kan og skal lære af hinanden.
– Danmark og Kina har samarbejdet om energi og klima, siden vi indgik de første vindprogrammer for 15 år siden. Det er musen og elefanten, men begge lande er drevet af visioner og ambitioner. Vi kan og skal lære af hinanden. Færre reduktioner i Danmark gør det ikke alene - dertil er vi for få og kineserne for mange - så det er ved at formidle viden, erfaringer og teknologiske løsninger, vi kan yde det største bidrag, siger Lars Aagaard, der har et forretningsmæssigt hjertesuk:
De tætte dansk-kinesiske relationer udmønter sig kun i begrænset omfang i eksport af dansk teknologi.
– Det skal vi have en stærkere dialog med kineserne om, fastslår han.
Kina og Danmark samarbejder om bl.a. energiscenarier, vindenergi og fjernvarme. Det mangeårige samarbejde har givet Danmark en unik position i den kinesiske statsadministration, og Kaare Sandholt vurderer, at Folketingets nye mål om en 70 procent reduktion i udledningerne i 2030 aftvinger respekt i Kina.
– Kina er superinteresseret i at lære af de bedste, påpeger han.
