Vindmøllernes trofaste ven

– Jeg har det som om, at vi er fem år bagud i klimakampen. Det har vi været siden, vi missede en global aftale ved COP15 i København og først fik den lukket i Paris, og det er vi stadigvæk i dag.

Sådan opsummerer den radikale energi- og klimaordfører, formand for Folketingets udvalg om samme og tidligere minister på området Rasmus Helveg Petersen situationen omkring verdens forsøg på at imødegå de værste konsekvenser af den globale opvarmning.

Ikke fordi vi ikke rykker os, for det gør vi skam bestemt både i Danmark og i andre lande, men bare ikke hurtigt nok i den 52-årige, journalistuddannede politikers øjne. Og en del af årsagen er viljeløshed og manglende handlekraft i regeringen, når det handler om store håndtag som CO2-skat og landbrugets udledninger, der forhandles i skrivende stund.

Vind og sol er et 'must'

Den tidligere kommunikations- og fundraisingchef i WWF Verdensnaturfonden er blandt andet meget klar i mælet om en af de konflikter, der flere gange er blusset op i medierne på det seneste: Nemlig når naturinteresser knyttet til for eksempel særlige landskaber, dyre- eller plantearter støder sammen med den grønne energi. 

– Vi skal gå langt for at beskytte natur og biodiversitet, men det er ikke en mulighed at lade være med at etablere vedvarende energi som vindmøller eller solceller, eller at udskyde projekterne. Det har vi simpelthen ikke tid til. Selv om vi skal bygge rigtig mange vindmøller på havet, er vi nødt til at acceptere energianlæg i industriel skala som en del af vores omgivelser. Og vi er nødt til at acceptere, at de vil have en vis indvirkning på naturen.

– For eksempel vil det være skingrende vanvittigt, hvis vi undlader at bygge et støttefrit vindmølleprojekt på 350 MW som Omø Syd af hensyn til beskyttelsen af edderfugle.

– Jeg har altid kæmpet for landvindmøllerne og fået mange tæsk for det i årenes løb, men de har det desværre svært. Derfor er det vigtigt, at vi får en regulering på plads omkring de store solcelleanlæg på markerne, så det ikke går galt igen ligesom med møllerne.

Energiø nummer to og tre

En af de nyeste hjørnestolper i den danske energi- og klimapolitik er de to energiøer i henholdsvis Nordsøen og ved Bornholm. Alene den i Nordsøen har fået påklistret et prisskilt på ikke mindre end 210 milliarder kroner. Rasmus Helveg Petersen er dog ikke synderlig ydmyg over for den opgave.

– Jeg synes faktisk ikke, det er et særlig stort sats. Vi skal måske stille med 8-9 milliarder kroner fra statens side til at etablere selve øen, men resten inklusive alle møllerne skal jo finansieres af andre – herunder de pensionskasser, der forvalter vores pensionsmidler.

– Øens kapacitet på 10 GW fuldt udrullet blegner jo ved siden af EU-Kommissionens prognoser om 150 GW havvind, så jeg tror nærmere, vi har skudt for lavt og kommer til at tale om ø nummer to og ø nummer tre.

Midt i bekymringen over den globale opvarmning og risikoen for økologiske sammenbrud og international destabilisering øjner Rasmus Helveg mange spændende muligheder i teknologier, der med hans ord ’buldrer derudaf’.

– Vi presser på og forventer at få en Power-to-X-strategi inden september. Der er mange spændende muligheder f.eks. med brint, der kan transporteres rundt til andre lande via rørsystemer eller med skib. Eller en dag tage CO2 ud af luften for 100 dollar pr. ton? Det sidste vil folk jo gøre af sig selv, hvis skatten på CO2-udledning er højere end det. Men fælles for de nye teknologier er, at de kun kommer, hvis vi tør satse og er villige til at betale for det i form af skatter, besvær og regulering. 

 Artiklen er første gang bragt i Magasinet Energi.