Grøn omstilling afhænger af data og digitalisering

– Vi skal omstille og dekarbonisere hele det globale energisystem – hurtigt. Elektricitet er omdrejningspunktet, fastslår professor og ekspert i energisystemer, Marc O’Malley fra University College Dublin i Irland.

– Data er limen, der kan binde omstillingen sammen, tilføjer han på en delvis virtuel konference, der blev afviklet tirsdag under titlen ’Green Digitalization 2020’ fra EWII’s hovedkontor i Kolding.

Med målet fra FN’s klimaaftale i Paris om at holde den globale temperaturstigning på 1½-2 grader er der pres på hele det globale energisystem – herunder det danske – for en hurtig omstilling.

For en anden oplægsholder, viceadm. direktør Anders Stouge fra Dansk Energi, er elektrificering, digitalisering og decentralisering globale makrotrends, der spiller afgørende ind på bestræbelserne for at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2020 og gøre os til et CO2-neutralt samfund senest i 2050.

Digitalisering af netplanlægning og netdrift med involvering af forecasts er i stigende grad en del af elnetselskabernes dagligdag, men også forbruget skal aktiveres.

Allerede nu er der klare tegn på, at mange flere forbrugsenheder vil interagere med elnettet samtidig med, at de kan kommunikere via internettet. Det gælder for eksempel elbiler, små og store varmepumper og et enormt antal apparater på virksomheder og ude i hjemmene.

– Vi skal udnytte alle de data, energisektoren ligger inde med og får i fremtiden, siger Anders Stouge og peger på, at elnetselskabernes mange typer af måledata skal kunne udnyttes af aggregatorer, så de kan levere og blive belønnet for fleksibilitet.

Tariffer kan holdes i ave

Netop denne fleksibilitet er helt afgørende for, at elnetselskaberne (DSO’erne) kan holde deres tariffer i ave og måske endda sænke dem, selv om elforbruget kan blive fordoblet bl.a. i Danmark. Tidsdifferentierede tariffer er allerede en del af værktøjskassen, og Dansk Energi har for nylig anmeldt en Tarifmodel 3.0, der fortsætter ad den vej.

For at mindske trafikken af elektroner på elnettet i myldretiderne kan de tidsdifferentierede tariffer suppleres med bl.a. geografisk differentierede tariffer, der – hvis regeringen og Folketinget griber muligheden – pr. nytår kan blive en vigtig del af en ny elforsyningslov.

– Fleksibilitet og lokal samtidighed mellem forbrug og produktion kan hjælpe DSO’erne til at gøre det så billigt for forbrugerne som muligt ved ikke at investere i alt for mange nye kabler og transformerstationer, men det kræver en regulering, der matcher dette og et fordoblet elforbrug frem mod 2030, fastslår Anders Stouge.

Elektricitet hjælper andre sektorer i mål

Et øget elforbrug vil erstatte andre typer energiforbrug, der i dag er baseret på kul, olie og naturgas. Denne elektrificering og sektorkobling er bl.a. ifølge flere af regeringens klimapartnerskaber helt afgørende for at gøre andre brancher mere klimavenlige.

– Energibranchen har reduceret udledningen af drivhusgasser med cirka 40 procent siden 1990. Elsektoren har leveret det meste, men fremadrettet er det nødvendigt at involvere flere sektorer, hvis vi skal nå 70 procentsmålet i 2030, siger Anders Stouge.

Energimæssigt er Danmark på ingen måde en isoleret ø. Den elforsyningslov, Folketinget drøfter i disse uger, er en implementering af EU’s elmarkedsdirektiv. En af nyskabelserne er, at elnetselskaberne hvert andet år skal udarbejde netudviklingsplaner for fremtiden med fleksibilitet som et af virkemidlerne.

For at hæve vidensniveauet om, hvordan fleksibiliteten kan bidrage, udgiver den europæiske brancheorganisation Eurelectric om få måneder en rapport med fokus på behovet for øgede investeringer i de europæiske el-distributionsnet frem mod 2030. I rapporten vil der også blive sat fokus på, hvordan fleksibilitet kan begrænse disse investeringer til gavn for kunderne.

Let eller krop umuligt?

Globalt er Marc O’Malley en central figur i bestræbelserne på at bringe forskere og praktikere sammen i en datadreven udvikling af den grønne omstilling. Verden over er der forskere og energibrancherepræsentanter, der mener, at 100 procent vedvarende energi i elsystemerne er let at nå uden, at elsystemet går i sort. Andre vurderer, at det er krop umuligt.

På en konference i Denver, USA, i 2019 forsøgte Marc O’Malley sammen med en række samarbejdspartnere at bygge bro mellem de to yderpunkter. 100 procent vedvarende energi ’er muligt, men uhyre komplekst’ at nå, lød konklusionen ifølge den irske professor, der i oktober i år har været med følge op ved at oprette GPS, der er et konsortium for Global Power System Transformation.

– Vi skal dekarbonisere hele verden. Det er en enorm opgave, der kræver speed og skala, forklarer Marc O’Malley.

For at opnå hastighed og volumen samler GPS bl.a. en række TSO’er og forskningsinstitutioner – herunder danske Energinet og DTU. De hurtige gevinster handler om at implementere ’det vi ved, og det vi kan’ i flest mulige energisystemer, men partnerne har også identificeret en række områder, hvor der bør ske mere for eksempel med hensyn til analyseredskaber, effektelektronik, planlægning og kontrolrum.

– Data og visualisering af data – måske i 3D – bliver helt afgørende for fremtidens kontrolrum. Hvis det går galt i kontrolrummene, går verden i sort, påpeger Marc O’Malley.

I første omgang har TSO’erne en nøglerolle i GPS-konsortiet, fordi de er stærke kræfter, der bliver lyttet til på politisk niveau, forklarer professoren, der dog er helt på det rene med, at DSO’erne også har kontrolrum og er tæt på stadig mere lokal produktion og lokalt forbrug fra bl.a. elbiler og varmepumper.

– DSO’erne er meget vigtige, men vi har været nødt til at starte med færre partnere, siger Marc O’Malley, der bebuder en snarlig udvidelse af kredsen.

Myndighedernes velvilje

Noget af den forskning, universiteter bedriver for at skabe ny og nyttig viden, ender med at samle støv. På konferencen om den grønne digitalisering har Anders Stouge derfor lanceret et klart budskab til forskerne om at arbejde sammen med de organisationer og myndigheder, der skaber rammerne:

– DSO’erne vil tøve med at udføre det, I finder ud af, medmindre reguleringen følger med. Vi har brug for tidsdifferentierede og geografisk differentierede tariffer ikke bare i Danmark, men overalt. Vi skal skabe markeder for fleksibelt elforbrug, men det kan vi ikke gøre uden myndighedernes velvilje. De skal re-designe rammebetingelserne og reguleringen af energiselskaberne, så reguleringen ikke kører med skyklapper for den teknologiske og digitale virkelighed, siger Anders Stouge.