Klimakampen er fyldt med liberalt gods

Grundlæggende er klima et spørgsmål om at forvalte ressourcer med omhu og sørge for at overlade vores land til næste generation i en bedre tilstand, end vi selv overtog. Eller med Marie Bjerres ord: ”At give den fædrende gård videre i bedre stand, end vi selv modtog den”.

Venstres endnu forholdsvis nye klimaordfører Marie Bjerre har haft bæredygtighed som sit område, siden hun blev valgt ind i Folketinget for første gang i 2019. Og den 35-årige jurist og mor til to små børn, der i virkeligheden er opvokset i et parcelhus i Rødkærsbro i Midtjylland, ser en fundamental og ofte overset frihedsdimension i klimaspørgsmålet.

– Jeg synes, at venstrefløjen alt for længe har været i stand til at gøre klimakampen til deres sag. Men der er så meget liberalt grundsyn i fx at forvalte vores ressourcer ansvarligt, at det i mindst lige så høj grad er vores kamp i den blå side af Folketinget. Det handler om ikke at efterlade en klimagæld til næste generation og dermed indskrænke kommende generationers frihed, forklarer hun.

Tro på markedet, se ud og investér

Marie Bjerre fremhæver særligt tre elementer, der kendetegner borgerlig klimapolitik i modsætning til regeringens. Det er tro på markedet,  internationalt udsyn og villighed til at investere.

– Vi tror mere på markedet som medspiller til at finde de rigtige løsninger, og vi skal satse stærkere på det internationale samarbejde i EU og FN end i dag, hvor det desværre halter, og fokus er alt for snævert på vores eget mål om 70 procent lavere CO2-udledning i 2030.

– Endelig handler det om at være villig til at  investere i den grønne omstilling. Der har vi sagt, at vi er villige til at bruge en del af det økonomiske råderum i stedet for at bruge det hele til en større offentlig sektor. For eksempel koster det jo noget at have et net, der kan levere al den grønne energi, vi skal bruge i fremtiden.

Grøn strøm i krise

De senere år har vist, at det ikke længere er så let at finde plads i kongeriget til de anlæg, der skal producere den grønne strøm, som vi ifølge prognoserne skal bruge dobbelt så meget af i 2030 som i dag.

– Vi skal være bedre til at samarbejde nationalt og kommunalt omkring udbygningen af vedvarende energi som vindmøller og solceller. I øjeblikket er det tydeligt, at det ikke går stærkt nok, og der er mange år til energiøerne er færdige og kan levere.

Marie Bjerre mener også, at det går alt for langsomt med at få rammerne på plads for de teknologier, der i øjeblikket er stor fokus på i forsøget på at forbedre CO2-regnskabet yderligere og opbygge vigtige erhvervskompetencer. Det handler blandt andet om fangst og lagring af CO2 (CCS) og nye Power-to-X-brændsler, der kan afløse benzin og diesel i tunge køretøjer, skibe og fly.

– Jeg synes, at Danmark har mange af forudsætningerne for at blive stærk inden for fx Power-to-X, men jeg er bange for, at det går for langsomt med at få skabt de rammer, der skal skyde det i gang. Til gengæld er det enormt positivt og meget sigende, at dansk erhvervsliv er så langt fremme.

– Med vindmøllerne for mange år siden stod vi ret alene i starten. Det gør vi ikke nu, hvor alle kæmper for at blive førende. Men vi kan lige så godt indse, at vi kommer derhen alligevel, så lad os nu se at komme i gang, så det også kan blive en konkurrencefordel for os.

Ansvarlig vækst er vejen frem

En af Marie Bjerres personlige hjertebørn er, at vi skal indrette samfundet, så vi over hele linjen bruger ressourcer med respekt og rydder op efter os selv. For eksempel har hun tidligere ført valgkamp med budskabet om, at vores genanvendelse bør være langt bedre.

– Vi tror ikke på, at forbud er vejen frem, for der skal generelt være frihed til at leve, som man vil, men det skal kunne betale sig at leve grønt og ansvarligt. Derfor skal vi heller ikke holde op med at forbruge, men vi skal forbruge klogere, så vores forbrug ikke går ud over miljøet og klimaet.

– Det handler om rigtig mange ting i hverdagen – fx at det skal kunne betale sig at reparere frem for altid at smide ud og købe nyt. I det hele taget er det en god borgerlig værdi, at den ansvarlige og ordentlige måde at leve på skal kunne betale sig.