Jeg er en del af beredskabet

Jeg er frugtavler og sjette generation på gården Lund­gaard på Lilleø, hvor jeg dyrker 21 hektar med æbler og pærer og siden 2006 også tre hektar med vin – vi har syv sorter hvide dru­er. Derudover er jeg en del af beredskabet på øen. Jeg er 1-1-2 akuthjælper, frivillig brandmand og også ø-kobler, der er med til at sikre elforsyningen.

Vi er 25 minutter med færge fra Lolland, så vi skal kunne nog­le ting selv herovre. Jeg kan hurtigt skifte en sikring, mens det vil både være meget dyrt og tage lang tid, hvis Cerius skulle sende en mand. Jeg kan også være ekstra mand, hvis der skal laves en kobling, hvor man af hensyn til sikkerheden skal være to.

Jeg står til rådighed og rykker ud, hvis der er behov for det. Jeg har et lille lager med sikringer og alt muligt andet – i de store transformere sidder der ekstrasikringer i skabene. Vi har en stor 10 kV-transformer på Askø og en på Lilleø og en masse lavspæn­dingsskabe til de 46 fastboende og de 272 sommerhuse herov­re. Jeg efterser løbende, at alt er, som det skal være: At der ikke bliver stillet campingvogne for tæt på, eller at der ikke ligger et fældet træ henover materiellet.

Jeg er uddannet vvs’er og blikkenslager, men det er selvføl­gelig vigtigt, at jeg ved noget om det udstyr, jeg står med – også sikkerhedsmæssigt, så hvert år er jeg og ø-koblere fra de andre små-øer på et et-dags kursus hos Cerius. Når vi kommer ind på kommandocentralen, så genkender de os, og de har altid tid til en. Det imponerer mig i sådan en stor virksomhed.

Jeg er vokset op på Lilleø, og vi fik først strøm i 1972. Indtil da havde vi 110 volt fra en stor dieseldrevet vådakkumulator, men man kunne jo ikke få frysere og vaskemaskiner til 110 volt, så min mor vaskede med ribbebrædt. Hun var lykkelig, da vi fik strøm.

Der har altid været mange udfald herovre – vi var forbun­det via ét kabel fra Fejø, så det var sårbart, og når det tordnede, så mistede vi tit strømmen. I 2006 var hele øen oversvømmet og ramt af stormflod. Der kunne Tivoli godt pakke sammen, så me­get fyrværkeri kom der fra transformeren. Der gik lang tid inden den normale strømforsyning var helt på plads, så vi havde en dieselgenerator på gårdspladsen. Siden er transformere og skabe flyttet højere op, og vi har fået ringforbindelse, så vi ikke kun er forbundet med ét kabel til resten af verden.

Det betyder, at der ikke er så meget at lave som ø-kob­ler, som da jeg begyndte for 10-12 år siden. Og vores for­syningssikkerhed er blevet bedre.

I min fritid er jeg glad for at gå på jagt og fiske. Jeg kunne aldrig drømme om at købe en fisk, for jeg har min egen båd liggende lige uden for mit hus og kan se den fra stuen, så jeg fanger selv – både ørred, laks, fladfisk af enhver slags, multer, ål og rejer.

Her på øen har vi fasaner, harer, gæs og gråænder, og jeg har også jagtretten på Gedsergaard og et sted i Tysk­land 1,5 times kørsel fra færgen, hvor vi skyder hjortevildt og vildsvin. Jeg elsker naturoplevelsen og at være ude. Og være med til at forvalte naturen – det handler meget om at lade være med at skyde, og skyde den rigtige, når man skyder. Og så er det selvfølgelig en hobby at lave maden af dyrene – og æbler er rigtig gode at bruge. Æblemost er godt i enhver form for lang­tidsstegning.