Nogle ildsjæle ringer tre gange om dagen

I mit job arbejder jeg for, at så mange andelshavere som muligt får adgang til fibernettet. Det er mit primære job, og derudover har vi også den kommercielle del, hvor vi sælger produkter.

Jeg havde troet, at vi ville have nogle rolige uger hen over sommeren, men erhvervskunder som campingpladser og marinaer vil opgraderes i sommervarmen – folk vil have wifi i turistmiljøerne. Det er også nu, at vi er ude og fortælle om fibernet i sommerhusområderne. Vi må være der, mens sommerhusejerne er der.

Det er vigtigt, at vi er synlige, men en stor del af indsatsen for at skabe opbakning til, at vi graver fibernet ned, kommer fra ildsjæle. De kan noget, vi ikke kan, nemlig få talt med naboerne over hækken. I alle områder kræver vi, at mindst halvdelen af husstandene bestiller fibernet, for at det kan betale sig at sætte et projekt i gang. Ildsjælene er lokale, der er klar til at gøre en ekstra indsats. Det er fantastisk at opleve deres engagement. Nogle af dem ringer ind tre gange om dagen for at høre, om der er kommet flere bestillinger. I nogle områder sætter de, der har bestilt fibernet et skilt op i haven – og så får vi opkald fra andre i byen, der vil vide, hvordan de også får ét.

Uden ildsjæle går vi næsten aldrig ind i et område. Tit bliver et projekt født af, at en person ringer ind og spørger, hvad der skal til for at han kan få fiber - det kan ende med at blive en ildsjæl. Ildsjæle kan være alt fra ældre, der gerne vil gøre noget for at holde liv i deres landsby til forældre, der er trætte af at høre teenagere brokke sig over dårlige forbindelser. Min opgave er blandt andet at udvikle materialer til ildsjælene – og det er forskelligt fra sted til sted, hvad de har brug for.

Da jeg begyndte sidst i 2017 vidste jeg intet om fibernet. Det har jeg måttet lære, og jeg har brugt meget tid med vores teknikere og montører for at forstå produktet helt. Jeg har jo haft samme udgangspunkt som mange af vores kunder og ikke vidst, hvad fibernettet kan, og hvad de egentlig får ind i deres hus.

Nu hvor jeg er blevet klogere, er jeg bare så fascineret af, hvad det egentligt er for en teknologi vi arbejder med, og hvad vi gør. Og det skal vi da bare fortælle alle! Så jeg føler virkelig, at jeg er kommet på rette hylde, og jeg brænder for det, vi laver – ligesom ildsjælene.

I min fritid sætter jeg stor pris på at være ude med min familie. Vi smører tit madpakker og tager ud og finder et godt sted at spise dem. Jeg har to små piger, og for den ældste er den bedste start på en lørdag at spise madpakke i legehuset. Men vi tager nu også gerne på ture i weekenden. Og sammen hygger vi os med at passe vores 80 kvadratmeter store køkkenhave, 35 frugttræer og drivhus. Pigerne elsker at hjælpe – man kan så diskutere, hvor gode de egentligt er til at hyppe kartofler...

Jeg sætter stor pris på, at mine børn lærer, at syltede rødbeder ikke bare kommer fra et glas i Føtex, så jeg er blevet sådan en, der sylter og henkoger. Men sig det ikke til nogen.