Langsommelighed kan være en god ting

– Inerti og energi kan sagtens følges ad, sådan siger Jens Stenbæk, der på ottende år er en del af formandskabet for SEAS-NVE, heraf de sidste tre som formand.

Med det refererer han til det faktum, at SEAS-NVE måske nok er en stor energiforretning, der omsætter for milliarder af kroner hvert år, men det er er også en forening. En forening med vedtægter og et demokratisk set-up, der bygger på andelstraditionen. Og som bekendt kan demokratiske beslutninger godt tage sin tid.

At sætte sit præg på forbrugerejet

Anbefalingerne for god selskabsledelse i forbrugerejede energikoncerner så dagens lys i 2017, og var i SEAS-NVE afsæt for en større proces, hvor både formålsparagraf,  vedtægtsbestemmelser om valg og valgbarhed, bestyrelsens sammensætning og politikken for værdiskabelse har været gransket.

Jens Stenbæk har været den drivende kraft i meget af arbejdet, men hele bestyrelsen, repræsentantskabet og direktionen har været involveret og deltaget aktivt i arbejdet.

– Det har været fantastisk som formand at arbejde med det her. At få lov at præge en formålsparagraf for et selskab med en 100-årig historie - det er jeg da stolt af, siger den tidligere landmand, der var en af de første, der omlagde sin bedrift til økologi.

Før han blev formand for SEAS-NVE, havde Jens Stenbæk også en politisk karriere som bl.a. borgmester i Tornved Kommune for Venstre og formand for Region Sjælland. I dag er han udover det tidskrævende formandsarbejde i SEAS-NVE også engageret i bestyrelsesarbejde i professionshøjskoleverdenen og næstformand i Dansk Energis EjerForbrugerforum.

Ikke et ’hovsa-demokrati’

At arbejde med vedtægtsændringer lyder måske søvndyssende for mange, men tydeligvis ikke for Jens Stenbæk.

– Der er noget med inerti, som i min optik klæder det repræsentative demokrati i andelsselskaber. Det, vi har arbejdet med i de sidste år, er nerven i selskabet. Alle de møder og utallige dialoger, vi har haft, har været helt nødvendige. Når vi i bestyrelsen er kommet med et udspil, er det ofte blevet udfordret af repræsentantskabet, og så har vi taget endnu en runde på det hele og justeret kursen. Den langsommelighed, synes jeg, er en kvalitet, for det giver resultatet en holdbarhed. Og det er meget langt fra et hovsa-demokrati, hvor der bliver taget beslutninger, på baggrund af, en fiks idé eller en forbipasserende stemning, fortæller han.

Interessen for det repræsentative demokrati har været en følgesvend i hele karrieren, og interessen er ikke blevet mindre med årene. Han har også ad åre udviklet en evne til at gå i kødet på svære beslutninger, og et mantra i det arbejde er ordentlighed.

– Når man laver vedtægtsændringer, som dem, vi har gennemført, skal man være bevidst om, at det højst sandsynligt skaber en vis portion modstand. Men jeg er vant til at tage svære beslutninger og har både prøvet at lukke en landsbyskole og flere sygehuse, og det er ikke populært, skulle jeg hilse og sige. Men samtidig har jeg erfaret, at det godt kan lade sig gøre at skabe forandringer, der fører til forbedring i et længere perspektiv. Det er bare helt centralt, at man tør stille sig frem, respektere folks bekymringer og argumentere sagligt, fortæller Jens Stenbæk.

–  Det forunderlige er, at upopulære beslutninger ikke behøver at gøre én upopulær. Når man forklarer ens langsigtede motiver, forstår folk det ofte.

Nogle af vedtægtsændringerne rammer også formanden selv. Om fire år falder Jens Stenbæk for eksempel for reglen om maksimalt fire valgperioder i bestyrelsen.

– Sådan er betingelserne. Jeg skal også turde sætte mig selv på spil. Det er selskabets ve og vel, der er i fokus. Ingen skal i den henseende hytte sit eget skind – for ellers skabes der næppe den rette balance mellem kontinuitet og forandring.

Ledelse og godt sammenhold

Selv, blev han i sin tid hentet ind i repræsentantskabet på et ´wild card´, i kraft af sine kompetencer og stillede derfra op til bestyrelsen – en mulighed der fortsat eksisterer, men ikke aktuelt gøres brug af.

Den i dag 16 mand store bestyrelse skal også fremover være mindre. Det er også en potentielt kontroversiel beslutning, der er taget for at øge dynamikken og aktivere alle endnu mere i arbejdet.

–  Min oplevelse fra bestyrelsesarbejde andre steder er, at der skabes mere aktivitet og agilitet, når man er færre. Jeg ønsker, at alle får en mere aktiv rolle, siger Jens Stenbæk.

–  Det har krævet en bestyrelse med et udsyn og en slags historisk harmoni, hvor alle har kunnet se ud over deres egen næsetip. Men både bestyrelsen og repræsentantskabet har vist mod og taget svære beslutninger i denne periode.

Værdi og aktivt ejerskab

Små formelle ændringer som ovennævnte kan få store konsekvenser i praksis. Og Jens Stenbæks oplevelse er, at den intense proces både har givet selskabet en klar retning og skabt et tydeligere billede af ejerskabet. Når man spørger ham, hvad han gerne vil huskes for om 5-10 år, svarer han:

–  Jeg er aldrig gået op i mit eftermæle, men jeg ønsker at vores fællesskab styrkes, og at det er blevet tydeligere, hvilken værdiskabelse vi leverer tilbage til andelshaverne. Den er stadig ikke tydelig nok, men jeg håber, at det bliver endnu bedre på min vagt, siger han med et smil.

En anden ting, han håber, vil stå tilbage, handler om repræsentanterne og det aktive ejerskab.

–  Jeg vil gerne have styrket repræsentantskabets rolle. Få dem klædt bedre på og inddraget mere. Vi er heldigvis allerede godt på vej. Jeg modtager tilbagemeldinger på, at det er langt sjovere og mere relevant at være medlem nu. Og det er jo sådan, det skal være, siger Jens Stenbæk.

Interviewet er en del af "God selskabsledelse i forbrugerejede forsyningskoncerner - brancherapport for regnskabsåret 2019"