Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Næse for infrastruktur og hjerte for innovation
AURA Energi har kastet sig over ladeinfrastruktur ved siden af elnet og fiber og har sat midler af til bæredygtig innovation.
– Vi er ret gode til infrastruktur. Det har vi vist med et stabilt elnet, hvor vi var blandt de første til at udrulle fjernaflæste målere og nu kan fleksafregne alle kunder i vores forsyningsområde. Vi har også vist det ved at tilbyde fiber til alle, og derfor er vi nu optagede af noget nyt, nemlig hvordan vi kan være med til at udbygge ladeinfrastrukturen, så borgerne i området kan oplade elbiler. Det er eksempler på kerneværdi til andelshaverne i vores optik.
AURA ENERGI
- 108.000 andelshavere i Østjylland.
- Dannet ved sammenlægning af Østjysk Energi, Brabrand Elselskab, Galten Elværk og Viby El-værk i 2014.
- Øverste myndighed er repræsentantskabet, der består af op til 99 andelshavere.
Sådan siger bestyrelsesformand Allan Werk på spørgsmålet om, hvorfor AURA Energi er sat i verden. Faktisk er han som tidligere formand i Østjysk Energi en stor del af forklaringen på, at AURA overhovedet eksisterer som en sammenlægning i 2014 af Østjysk Energi, elværkerne i Galten og Viby samt Brabrand Elselskab. I Brabrand Elselskab hed formanden Lars Broni – i dag næstformand i AURA – og også han lægger vægt på, at den fortsatte grønne omstilling af Danmark kræver vilje til at turde tænke nyt.
– Er der noget, der mangler i dag, og som skal med nu, er det hele transportsektoren, og der er infrastruktur ikke til at komme uden om, siger den 61-årige advokat, der i flere omgange takkede nej til at involvere sig i bestyrelsesarbejde på grund af arbejdspres, inden han overgav sig for 13 år siden.
God økonomi er forudsætningen
Grundopskriften i AURA er at have en god økonomi med et solidt driftsoverskud, der giver mulighed for at præge udviklingen af nærmiljøet. Det handler om at balancere mellem kerneopgaven inden for elforsyning, nytænkning og andelshaverværdi, fortæller Allan Werk, der har drevet egen grafisk virksomhed i næsten 40 år.
LÆS OGSÅ
➤ Unge og kvinder, tak! - interview med Eva Ryberg, formand i NRGi
➤ Kompetencer er et stort puslespil - interview med formanden og næstformanden i Norlys
➤ Forbrugerstyret er min foretrukne selskabsform - interview med Anders Skovdal, formand i EWII
➤ Langsommelighed kan være en god ting - interview med Jens Stenbæk, formand i SEAS-NVE
➤ I Thy og på Mors er vi nødt til at gøre tingene selv - interview med formanden og næstformanden i Thy-Mors Energi
Han motiveres navnlig af at kunne præge noget med længere horisonter, end han typisk oplever i sin hverdag.
– Det, der særligt tænder mig, er muligheden for at gøre en reel forskel. Sektoren og energiens betydning i vores moderne verden kan nærmest ikke overvurderes. Vi tager både beslutninger, der præger udviklingen bredt set, men leder vi selskabet godt økonomisk, giver det os samtidig mulighed for at gøre en forskel, som både kan ses og mærkes her i regionen, siger Allan Werk og suppleres af sin næstformand.
– Oparbejder vi et overskud, er der mulighed for at disponere overskuddet på en måde, så pengene kommer ud at arbejde. De skal gøre nytte for forbrugerne, og det kan enten gøres ved at maksimere den økonomiske værdi eller ved at skabe andelshaverværdi på andre måder, siger Lars Broni.
Anbefalingerne for god selskabsledelse i forbrugerejede forsyningskoncerner opfordrer da også selskaber til at udarbejde en egentlig politik for værdiskabelse.
VIND, VIDEN OG ÅBNE VIDDER
AURA og Jysk Energi indgik sidste år et samarbejde om at styrke og udvikle vedvarende energiprojekter.
Det fordeler dels betydelige investeringer – og risici – på flere hænder, og dels lukrerer samarbejdet på de to selskabers lokale fordele. Hvor Jysk Energi har adgang til åbne vidder og gode vindforhold med sin base i Lemvig, har AURA med beliggenheden tæt på Aarhus lettere ved at rekruttere de nødvendige specialkompetencer.
Nytænkning er en systematisk proces
Hos AURA udstikker strategien sammen med formålsparagraffen en retning for, hvad koncernens overskud skal benyttes til. Innovation og bæredygtighed er to centrale begreber.
– Vi har drøftet grundigt i vores repræsentantskab og konkluderet, at innovation er en grundværdi for os, og noget vi skal være med til at skabe forudsætningerne for. Det gør vi så på flere niveauer, blandt andet i forhold til ladeinfrastruktur, hvor vi har lanceret en række nye samarbejder, men også i form af at støtte op om grønne og nytænkende, lokale initiativer, siger Allan Werk.
– Derfor har vi også bevidst hentet nye kompetencer ind for at gøre op med at være en virksomhed, der kun tænker i 'ingeniørbaner'. Vi skal bringe forskellige fagligheder sammen, for at tænke og gøre nyt. Energisektoren bliver en kæmpe brik i den grønne omstilling, og derfor bliver jobbene og innovationskraften i branchen både mere oplagte og mere nødvendige i fremtiden. Vi kan godt mærke, at vi tiltrækker nye leder- og medarbejdertyper, og det giver også en ny dynamik, fortæller Allan Werk.
Men innovation er ikke bare et eventyr. Det indebærer benhårde beslutninger og veltilrettelagte processer, hvor et åbent sind suppleres af åbne øjne.
– Når man satser på innovation, betyder det også, at nogle aktiviteter har en risiko for at fejle. Det hører med, og vi er pinligt bevidste om risikoen. Det er også derfor, at vi som bestyrelse udelukkende vælger projekter inden for afgrænsede, bæredygtige områder, fortæller Lars Broni.
Vi har flere gange prøvet at foreslå noget og så vendt tommelen ned, når vi skulle vurdere det konkrete projekt, fordi vi ikke syntes, at det hang sammen, men sådan er betingelserne.
Rækkefølgen er sådan, at det er bestyrelsen og direktionen, der i første omgang tegner idéer til nye aktiviteter op. Derefter får AURAs daglige ledelse typisk bolden med at konkretisere tankerne og sørge for solide analyser og estimater. På det grundlag træffer bestyrelsen og eventuelt repræsentantskabet så den endelige beslutning - alt efter projektets størrelse.
– Vi har flere gange prøvet at foreslå noget og så vendt tommelen ned, når vi skulle vurdere det konkrete projekt, fordi vi ikke syntes, at det hang sammen, men sådan er betingelserne jo. Vi vil hellere afsøge, teste og sige nej, end vi vil kaste os ud i noget, der ikke er holdbart, fortæller Lars Broni.
Interviewet er en del af "God selskabsledelse i forbrugerejede forsyningskoncerner - brancherapport for regnskabsåret 2019"
2019 er andet år, hvor forbrugerejede energi- og forsyningskoncerner har rapporteret om blandt andet bestyrelsernes arbejde og kompetencer, politikker for værdiskabelse og aktivt ejerskab.
