Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Unge og kvinder, tak!
Bestyrelser og repræsentantskaber med kvinder og mænd i både yngre og ældre aldersgrupper er en stor styrke, når man driver andelsselskab, lyder det fra en af energibranchens få kvindelige formænd.
– Vi skal have flere kvinder med i ledelsen af selskaberne, for vi tænker forskelligt på tværs af alder, køn og mange andre ting og træffer simpelthen bedre beslutninger,hvis vi har en god spredning.
Sådan siger Eva Ryberg, der er formand på sjette år i østjyske NRGi med 215.000 andelshavere og næstformand i Dansk Energis EjerForbrugerforum.
Det er efterhånden et veldokumenteret faktum, at bestyrelser, der tager højde for diversiteten og rekrutterer både med blik for tilegnede kompetencer og mere objektive kriterier som alder og køn, performer bedre. Samtidig er der noget intuitivt indlysende i, at sætter man mennesker med forskellige synsvinkler i samme rum, bliver muligheden for at få dækket flere perspektiver af også bedre.
– Hvis man forestiller sig seks personer af samme etnicitet, køn og alder, opvokset i samme kultur og med næsten ens uddannelsesbaggrund, så er der stor chance for, at de ser verden nogenlunde ens. Hvis de er mere forskellige, så er chancen for et komplet overlap af synsvinkel helt oplagt mindre, siger den 64-årige mejeriingeniør.
– Arbejdet med forskellighed kræver også, at man er villig til at gå den ekstra mil for at få tingene diskuteret og få alle synspunkter bragt i spil. Det tager måske længere tid at blive enige, men det er godt givet ud. Det siger forskningen. Men endnu vigtigere: I et andelsselskab, hvor vi skal repræsentere de mange borgere og virksomheder i området, giver forskellighed bare endnu bedre mening, så det ligger mig meget på sinde, siger Eva Ryberg.
Først og fremmest en ledelsesopgave
NRGi er da også et af de energiselskaber, der har en relativ god fordeling i repræsentantskabet hvad angår køn og alder. Ud af 100 forbrugervalgte repræsentanter er der 35 kvinder, og i bestyrelsen er det tre ud af 11.
Det er ifølge Eva Ryberg ikke en optimal fordeling, ”men vi er på vej”, som hun konstaterer.
Noget af det, der kan skræmme kvinder fra at kaste sig ind i bestyrelses- og repræsentantskabsarbejde i energisektoren, kan ifølge Eva Ryberg være frygten for ikke at have tilstrækkelig teknisk indsigt. Men det er netop ikke en forudsætning, der er nødvendig for alle, og derfor tøver Eva Ryberg ikke med at trække udfordringen hjem til branchen i form af en formidlingsopgave.
– Vi må bare være bedre til at ’afteknificere’ det at være aktiv i vores andelsselskaber og fokusere på den generelle ledelsesopgave, som i virkeligheden er meget vigtigere. Det handler blandt andet om strategi, taktik, logik og måske frem for alt evnen og viljen til at tage ansvar, siger hun.
Mange mænd, men ingen chauvinisme
Hendes egen erfaring med at være kvinde i en mandsdomineret sektor er, at det langtfra er en hæmsko. Nærmere en styrke, fordi man i kraft af sit køn bringer noget afveksling ind i gruppen eller op på scenen, og at folk af den grund nogle gange lytter bedre efter.
– Jeg vil gerne tegne sporet for andre kvinder. Jeg er selv opvokset i et spor af stærke kvinder med en alenemor, der samtidig knoklede løs som regnskabschef. Siden blev jeg selv den første kvindelige ingeniør i Mejeriselskabet Danmark tilbage i 1980’erne og blev senere også inspireret af en kvindelig miljøchef i Århus Amt, hvor jeg også selv fik ledelsesansvar, fortæller Eva Ryberg.
På spørgsmålet om, hvordan hun forholder sig til kvoter – et emne, der ofte skiller vandene i kønsdebatten – svarer hun:
– Jeg er hverken indædt modstander eller glødende fortaler. Jeg tror, at kvoter hjælper nogle steder. Det er én af vejene frem. Der er ingen tvivl om, at det i nogle lommer af samfundet kan vare længe, før mænd indser, at kvinder kan være kompetente. Men de lommer bliver heldigvis mindre og mindre og fyldt med fnuller.
Men ambitioner rækker videre end køn.
– Grundlæggende skal vi dog tænke bredere end kvoter. Målet om at få flere kvinder i bestyrelserne og på ledelsesgangene er i virkeligheden en kamp for diversitet over en bred kam.
Nye måder at nå andelshaverne
Blandt andet er det vigtigt at fange interessen fra flere yngre danskere.
– Derfor prøver vi at appellere til de unge på de medier, hvor de i højere grad er, og det drejer sig om at være til stede på de sociale medier. Vi bruger p.t en del krudt på at formidle via videoer, der kan lægges online. Det skal ikke kun være mig, de møder på gaden med en folder i hånden, når det handler om at få folk til at stille op og stemme, når der er valg til repræsentantskabet. Her er muligheden for at stemme elektronisk også vigtig, siger Eva Ryberg.
En anden vej at gå kan være at udnytte den store folkelige interesse for klima og energi plus udbredelsen af el som samfundets dominerende energikilde. For eksempel ved at lade de folkevalgte repræsentanter arbejde i udvalg med de emner, der optager dem, og fremlægge resultaterne for hele repræsentantskabet.
– Jeg mener, at vi både i NRGi, men også i branchen som helhed, skal blive bedre til at mærke vibrationerne i den yngre del af befolkningen, koble dem med aktuelle emner i energisektoren og så gøre brug af det folkelige potentiale, der er. For så udnytter vi bedre den energi, folk faktisk gerne vil lægge i foreningsarbejdet, siger hun.
Interviewet er en del af "God selskabsledelse i forbrugerejede forsyningskoncerner - brancherapport for regnskabsåret 2019"