Vi er der, når der er brug for det

I  mit job arbejder vi i 12-timers skift – så enten er man her fra 7-19 eller fra 19-7. Også i weekenden. På hvert hold er der tre maskinmestre, der holder øje med Avedøreværket, en maskinmester der sidder og holder øje med H. C. Ørstedværket og en udemester. I kontrolrummet overvåger vi begge blokke og alle servicesystemer. Meget er automatiseret, og nogle alarmer ved man, hvad er – det kan være en ventil, som vi venter med at reparere til blokken er lukket ned, fordi det vil være fordyrt at lukke produktionen. Vi ved bare aldrig, hvad der sker. Så der skal altid være mindst tre mand på kraftværket af hensyn til brand.

Der er også plads til, at vi kan sende en mand ned og grille til aftensmaden. Vi griller for det meste, når nattevagten rammeren weekend, og vi laver noget af det mad,vores koner ikke vil have, vi spiser, som foreksempel flødekartofler og gammeldagsæblekage.

Folk forstår ikke rigtigt, hvad vi laver, men vi er som brandmænd: Vi er der, når der er brug for det. Vi står for at producere en stor del af varmen til København, og vi stabiliserer elnettet. Men ingen lægger mærke til det. Vores opgave er at drive hele Avedøre-anlægget. Så arbejdsdagen kan både byde på en ventil, der skal motioneres, en damplækage, eller at vi skal have planlagt, hvordan vi tømmer 100 tons biomasse ud af en silo, uden at vi går til i støv.

Jeg kan godt lide, at vi er en stor industriel virksomhed med meget teknik. Man kan få stillet sin trang til at pille ved tingene, og jeg er ude og fikse noget på hver vagt. Jeg sidder aldrig en hel dag ved skærmene.

Da jeg begyndte i 2011 var jeg lige blevet færdiguddannet som maskinmester og blev spurgt, om jeg ville have job her som ekstern konsulent. Og så er jeg blevet her. Men jeg har aldrig haft den samme opgave i mere end et år. Jeg var idriftsættelsesleder, da vi lavede blok 1 om til at kunne benytte biomasse, og nu skal vi i gang med et projekt om levetidsforlængelse. Den ældste blok herude er jo 25 år gammel. Det skal jeg også være idriftsættelsesleder på.

Jeg plejer at sige, at man skal være bestykket med en kæmpe portion sund fornuft for at være her. Når vi bygger om og laver forandringer, så er det altid med et opstillet mål, som vi skal arbejde hen imod, og så må vi løse de problemer, vi støder på.

I min fritid sætter jeg blandt andet en Firebird fra 1968 i stand. Den har det originale interiør, og det kan man både se og lugte. Jeg købte den for mange år siden af min fætter, der købte den i Californien i 1980’erne. Lige nu er jeg ved at bygge en ny motor, den kan køre med, mens jeg laver den originale motor. Det er ligesom et puslespil, hvor tingene skal sættes rigtigt sammen. Men jeg kører ikke ret tit i den. Jeg har selv boet et år i Houston og oplevet den texanske livsstil, hvor større er bedre. Det gjaldt både biler og huse. Jeg var udstationeret for MAN Diesel, som jeg arbejdede for dengang. Min kæreste og jeg rejste rundt i hele USA og var superheldige at få den oplevelse.

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Energi i 2018.